Hopp til innhold

Side:Norges land og folk - Tromsø amt 2.djvu/183

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

l76 u TROMSø AMT. blev Hillesø eget kald. Det er senere, uvist naar, lagt som an- neks til Lenviken, maaske 1759, da Lenviken blev frit kald. Baltastaða kirkja (supponeret form) paa Balstad (Baltestad) i Baltsfjorden i Hillesø sogn var efter reformatsen anneks under Øifjord, residerende kapellani under Trondenes. Den er formo- dentlig senere lagt under præsten i HilleSø; den skal, efter Kraft, være nedlagt ved eller kort efter midten af det 18de aarhundrede. Eyjajjarðar kirk;ja (supponeret form) i Øifjord i Hil1esø sogn var efter reformatsen residerende kapellani under Trondenes med Ba1testad som anneks. Efter Kraft havde kirken efter midten af 17de aarhundrede ikke længere egen præst, men betjenteS af præsten i Hi1lesø; den skal have været til endnu i begyndelsen af 18de aarhundredes andet decennium. Senere maa Øifjorden, formodentlig medens kirken endnu stod, være kommen som an- neks under Mefjord kirke i Berg præstegjeld, men lagdes ved reskript af 13de januar 1809 atter til Hi1lesø sogn. Efter aars- beretning af 1888 skulde kirken være nedlagt i 17de aarhund- rede; dens tomt er endnu synlig, vel 13 m. lang, uden spor af kor. Der er ingen kj ø r e v e i e i herredet. Der er projekteret h e r r e d s v e i e for 33 OO0 kr. i og fra Hil1esø, nen1lig: Længde af hvert an1æg. Km. Ersfj ordeidet ........ . 1 .5 Engenes-Stors1etten ......... 20.0 Stønnesbotn-Lysbotn-Lenviken gr. .... 4.0 Hi1lesø herred er delt i 10 sko1ekred se med 253 under- visningsberettigede børn, med 3 lærere. “ Den ved skatteligningen antagne fo rmu e var i 1894 304 93O kr.; den ud1ignede herredsskat var 4 073 kr. Lenviken hen-red. Lenviken herred [713.62 km.2, 4 209 indbyggere] indbefatter Lenviken hovedsogn med Ro.s:flord kapel. Herredet udgjør en del af Lenviken lensmandSdistrikt og thing1ag. Herredets gamle navn er: Lengjuvik. Herredets vestlige del ligger paa Senjenøen, vest for Gisun- det; den østlige del paa fastlandet. Herredets længste udstrækning i nord og syd udgjør omtrent 4l km. og i øst og vest 38 km. m