Hopp til innhold

Side:Norges land og folk - Tromsø amt 2.djvu/182

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

HILLESØ HEBBE1). 175 Hille S ø b efolkn ing er tyndt fordelt langs herredetS kyster. Der er blandingSfolk i Katfjord, men alle taler norsk; der findes ikke folk, indvandrede fra sydlandet, i HilleSø. Af den Samlede tilstedeværende befolkning i Hil- lesø (1375) var i 1891: 6 kvæner (5 norsktalende) og 3O finner (29 norsktalende) Gjennemsnitsværdien af Sky1dmarken er: 1 244 kr. HerredetS Skyld er 64.3O mark. Der var 1ste januar 1891 124 SkyldSatte brug, 46 gaardsnummer og 120 jordbrug, gjennemsnitlig pr. brug 0.54 mark. Gaarde i Hi11esø er: Engenes (1.08 mark), Grepstad (2.01 mark), Sandvik (1.20 mark), Buvik, indre (1.22 mark), Buvik, indre (1.33 mark), Buvik, yttre (1.11 mark), Storsletten (1.02), ()ldervik med to husmands- pladSe (1.18 mark), alle paa Kvaløen, holdt tilsammen 1ste ja- nuar 1891: 7 heSte, 75 Storfæ, 193 faar, 36 gjeder, 6 Svin og 4 høns. å . Udsæden i 189O var 43 hl. poteter. “ Hillesø med Sandholmen (1.54 mark), hvor annekskirken ligger. Edøen (1.50 mark), Laukvik (1.02 mark), te1egrafstation, Øiflord- botn — Fyordgaarden (1.47 mark), med 2 StrandsidderpladSe, Øijjord-Øiflord-vær (1.18 mark), med 8 Smaa dele, tilsammen holdtes her 1ste januar 1891: 3 heste, 47 Storfæ, 134 faar, 36 gjeder, 11 Svin og 2 høns. . Udsæden —i 1890: var 1 hl. havre til grønfoder og 3 kg. græSfrø paa Laukvik, 1 hl. byg og 7 hl. poteter paa Hil1esø, og 3 hl. poteter paa.Laukvik huSmandsplads. Hekkingen (O.44 mark) holder 5 Storfæ og 13 faar. Hekkingen fyr (0.1O mark). Fyrvogteren holder 2 Storfæ, 7 faar, 8 gjeder og 3 hønS.“ Her er gamle navne paa nogle af gaardene: S HilleSø Hellisøy. Gav1en Ga“fl. GrepStad G—r-eipsstaðir (Flt.) Edøen Æðøy. Oldfund. Fra Hillesø kjendes følgende oldfund: StenalderSfund fra Botn (1). Yngre jerna1derSfund fra Enge- )ees (1), StO)’Sl(’tf(’)l (2) og Austen (1) og Brensholmen (1). HilleSø kirke er en korSkirke af tømmer, opført ca. 176O, med 15O Siddep1adse. Hi11esø kirke hed sandsynligvis Helliseyjar kirkja, men formen er uSikker. Den havde efter reformatSen egen præSt, en resi- derende kapellan under TrondeneS. Senere kom Øifjord og Balte- Stad Sogne deru11der. Ved anordning af 28de december 1731