Side:Norges land og folk - Tromsø amt 2.djvu/181

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


1 74 TROMSØ AMT. Hillesø med omliggende smaaøer er et godt f u glevær. Af fugle ruger omkring Hillesø: Gaas (an-ser (?inereus), fiskand (mergus mergan“Ser), efugl (so- materia molløLSsima), lom (Colymbus, sandsynligvis septentrionalis), begge arter skarv (phalaerocorax cormoranus og graeulus), teist (uria grylle), tenne (sterna arCtiCa), svartbag (larus marinus), blaamaase (l. argentatus), smaamaase (l. Canu“9), sjeldnere gul- føting (l. .fll8Cu-S), samt paa en liden brat holme endel par af krykje (l. tridaCtylus), jo (lestris), kje1d (h(ematopus ostralegus), gaasbue eller smaaspove (numenius ph1)eopus) og vel nogle af de andre vadefugle. Af landfugle hækker her havørn (agvila albi- Cilla), falk (faleo gyrfaleo), fjeldvaak (buteo lagopus), ravn ((:orvu“9 (:orax), kraake ((:. eorniæ), sjor’ (þi(:a“ eaúd(ita)) ring-trosten, her kaldet vastra-st (turdus torgvatus), “er“ aImii1delig, ogsaa liner1e (motac“illa alba), en piplærke-art (ahthus þraZensis eller rupestr-is), graasisik (linota linaria) forekommer, ligesom begge arter rype (lagopus subalpin-a og alpina) findes paa øèn.“ Desuden ruger vel endnu nogle smaafuglearter herude. Den almindelige frosk (rana tempoi”aria) er hverken paa Hillesø eller nærliggende øer, derimod paa Kvaløen. Af egentlig landpattedyr paa Hillesø er røskatten (mustela erminea) det største og skal forekomme i stort antal. Lemæn (myodes lemmu.s9 og «jordmus» (vistnok aa-“viCo.la eller hypud(eus) viser sig talrige enkelte aar, men udryddes snart af røskattene; en art spidsmus (sorea“) findes ogsaa. Oter (lutra vulgari.s9 er ikke sjelden, de almindelige sælsorter0 (pho(—a vitulina og barbata) ligesaa. Hvalrossen (t’I’í(?h(’(’“ll-S rosmarus) er seet i et par eksemplarer og anskudt paa Hillesø i Malangfjordens munding i 1887. Det var en stor hanhvalros, som opholdt sig ved en holme ligeud for Hillesø; den blev flere gange anskudt og forsvandt saa. Der brændes medicintran paa Øifjordvær, Sommerø og Hillesø. . Husfliden indskrænker sig til, at folk’ væver sine tøier, vadme1, bo1nuldsgarn og uld. ’ Der er ingen baadbygning. Der brændes ikke tare; tare driver op i store mængder, men benyttes ikke. Der var 9 handlende i 1895. De vigtigste handelssteder er: Laukvik og Sommerø. “ Der var i l895 en almindelig rettighed til udskjænkning af øl. Postaabnerier i herredet er: Laukvik, Brensholmen, Som m.erøen, Tussø. I Hillesø anløbes af dampskibe: Ø7;Z).OT’(Z‘l)(BT”, I—[ekki“ngsundet, Laukvik, Lillenes, Brensholm, Som m erø, Tz1s.S—ø, Tulleng, H aaja, Rækvik, Røsholmen.