160 TROMSØ AMT. med rækved, saaledes MeZjordbotn, Meflordvær, Teistevik, Sandsoik, Ersflord, IØerringvik. Fiskeri er den vigtigste næringsvei i herredet. De største fiskevær er Meflord, Havn, Bergsoerne, Grylleflord, Torsken, Holmen- vær, Svellingerne og Ørja. Det vigtigste vær er Holmenvær. For Holmenvær opgaves fisket omkring 187 8 at drives: Vinterfisket med 16 a 20 baade a 3—4 mand. Udbytte 21 60O kr. Sommerfisket — 45 — 12 60O — Høstfisket — 45 — 7 2O0 — Tilsammen 41 4OO kr. For 1894 foreligger officiel statistik, der udviser: . Vinterfiske: Belæg: 2O kjøbefartøier, 30. logisfartøier, 15 garnbaade, l70 linebaade, 9O0 mand. Udbytte kr. 135 300 Loddefiske: Belæg: 5 kjøbefartøier, 2 fiskefartøier, 85 linebaade, 4l1 mand ....... Udbytte — 6349O Sommerfiske: 3O snørebaade, 40 notbaade, 24O mand Udbytte — 25250 Samlet udbytte kr. 22404O Før moloen byggedes, kunde intet fartøi ligge i Holmenvær. De vigtigste fiskerier er skreifisket og sommersild- fisket, og paa de fleste fiskevær fiskes der aaret rundt. Om- kring 1893 begyndte man at fiske med saakaldte smaafiskegarn; de er ikke dybe, 25 masker, 25—3O favne 1ange; der bruges op til 3O garn i lænken, sædvanlig 1O—12. De sættes paa gr1mdt vand ned til 7 O favne. De fisker torsk, der tilberedes til tit]ing. Dette fiske er idethele uafhængigt af veir og vind, og de kan trække, naar de vil. Paa Svendsgrunden, en skreigrund mellem Trælen og 0ksen, fiskes opsigfisk fra januar. Kveiten fra Senjens kyst er bekjendt. Kveitefisket har taget opsving. Et engelsk-norsk kompagni driver med 30 kuttere. Maaske fiskes 4O 0O0 kg. kveite om aaret. Brosme og lange fiskes om vaaren og er i den senere tid steget i pris. Derhos fiskes en hel del stenbit. Hysen har været forsvunden, men nu er den kommen igjen. Der er ikke lidet flyndre, men den er lidet paaagtet. Laks fiskes i havet med ki1enøter. Sild fiskes hvert aar i Berg; Sifjord i Torsken er en større sildefjord, Torskenfjord, Nordfjord i Berg, Steinfjord og Ersfjord er sildef;jorde. Storsild- fisket var i sin tid betydeligt iBerg. Paa kogefisk er der rigelig tilgang, naar veiret tillader folk at komme paa sjøen. Det viser sig, at de, som fisker hjemme, ofte har ligesaa stor fiskemængde som de, som har været i Lofoten.
