BEIîG HERRE1). 159 Havnegangene er idethele maadelige; men nogle gaarde har dog meget gode havnegange, og der er noksaa frodigt græs i lierne i stenurene; der er enkelte steder, som kan slaaes. Der er mange, som har kun en jordflek til en halv ko, men holder flere, idet de henter hø fra uds1aatter. Kreaturhold samt fjærkræ i Berg herred 1ste januar 189I: Heste . . 45 Storfæ . 633 Faar . . 1 588 Gjeder . —4l2 Svin . 89 Høns 124 Ænder A . 6 3 Gjæs ...... — . Kvæget er blandet med russeracen; der er lidet igjen af de gamle stedegne kjør. Sauerne gaar ude om vinteren; de er smaa og stedegne. l “ 0pdræt og Salg af hornkvæg, faareavlen og melkeproduk- tionen er tiltaget noget. Salg af melk er af ringe betydning. Beiterne er tarvelige. Renbeiter er en del af Svanelvdalen med vakre græslier paa begge sider, en del af den mere høit- liggende og mindre frugtbare Kaper(lal, dalføret og skarene mellem K((perþor(l, Hem“ikshovedet og A(murdalsvatn. Øens vigtigste ren- beitemarker er: Helvedesdalen med forgreninger og Heggedalen (Orjesavðöe og Nuorttaavððe). Der er gode torvmyrer; de fleste gaarde har torvtag, og det er det almindelige brændsel. Der er lidt fururødder i myrene. Beboerne langs kysten og paa øerne er alene henvist til torven som brændsel. I den nordlige del af herredet er de dybeste og største myrer med god brændtorv; i den søndre del er myrene grunde og torven simplere. Sko g. Ifjordbun(lene vokser birkeskog, Som benyttes til brændsel ved siden a-f torv. Birkekrat og birkeskog sees ikke saa sjelden endog yderst ude mod havet, men det er mest forkrøb1ede Smaatræer. Inde i fjordbundene er der lidt birkeskog, saaledes omkring Strømsbotn og i Heggedalen og inderst i Mefjord. Og helt fri for skog er heller ikke Torskeu, saaledes i ØSterfjord og om- kring Selfjord. Foruden birk vokser rogn, silje, hæg og lidt or; furuskogen er forsvunden. Skogen har ved til 66 familier. Alt bygningStømmer kjøbes. HuSe kjøbes fra Namsen. Kun ubetyde1igt brændved kjøbes. Midde1pris 1895 pr. meterfavn ved var for birk kr. 12.00 Nogle gaarde faar en smule forsyning
Side:Norges land og folk - Tromsø amt 2.djvu/166
Utseende