10 TROMSØ AMT. til domkirken. Præsterne paa Tromsø maatte da afstaa til de nævnte geistlige i Trondhjem en stor del af kaldets indtægter, særlig fisketienden. Dette havde uheldige følger for menig- hederne, og gjentagne gange førtes der klager over, at « kirkerne og præstegaarden stod til nedfald». Præsterne «resignerede» fort væk paa grund af de e1endige indtægter, saa at «kirketjenesten blev forsømt, børn døde uden daab, fattige syge uden sakrament» o. s. v. Nogle aar senere, i l638, blev Stods sognekald istedenfor Tromsø tillagt domkirkens sognepræst, der havde indsendt en forestilling om, at « de fattige præster i Tromsø præstegjeld maatte faa nyde indtægterne af kaldet uden nogen afgift». Kirkens og Præstens indtægter angives i 1589 til landskyld af 28 voger jordegods, 26O voger fisk om aaret, 13 kobber — kobbefangsten paa øen Litlemægta ude ved havet i Tromsøsundets herred hørte maaske allerede den gang og ialfald Senere til Tromsøens præst. Præstegaarden, paa hvis grund den nuværende by ligger, kundeihint tidsrum føde 16 melkekjør. Sognet, som dengang bestod af de nuværende Tromsøsundets og Balsfjordens herreder, beboedes ialt af 73 bønder, hvad der antagelig svarer til 365 indbyggere. Af den i det trettende aarhundrede opførte trækirke er intet tilbage, ligesom overhovedet mindesmærker fra middel- alderen mangler. Oldfund fra den arktiske stenalder og fra den yngre jernalder viser imidlertid, at Tromsø allerede i den graa oldtid har været bopæl for mennesker. Fra Tromsøen nævnes en af provst Ole Audensen i 1712 op- ført kirke; paa dennes søndre side blev i 175O opført et kors, paa hvilket «provSt Meyer lod sætte et taarn med spir, knap og fløi». I 1763 lod provst Irgens tilbygge kirken et kors af samme størrelse paa dens nordre side. Der stod ved kirken et klokke- hus med 2 klokker, og den ene af disse er formodentlig en liden klokke, som tidligere har tilhørt Melviks kirke, nedlagt omkring midten af forrige aarhundrede. Denne klokke tilhører slutningen af middelalderen og hænger endnu i Tromsøsundets kirke og har følgende indskrift: .]acobus. Johannis. de. Campæ. me. j’ecit f .Maria. anno. dni. M V C v i i i. Sognepræsten oppebar lige til resol. af 23de juni 1836 kir- kens tiende mod at holde kirken istand. I begyndelsen af dette aarhundrede blev en ny liden, mørk og uanselig kirke opført; den blev nedtaget i 6O—aarene. En ny kirkegaard blev i 1839 indviet søndenfor byen og den gamle begravelsesplads nedlagt. I begyndelsen af 5O—aarene blev endelig en ny kirkegaard a-nlagt oppe paa øen et godt stykke fra byen. Fra midten af det 18de aarhundrede fremkom hyppig for- slag om anlæg af en by i Nordlandene, men forslagene fandt modstand hos de bergenske kjøbmænd, som havde al handel paa
