Side:Norges land og folk - Tromsø amt 2.djvu/149

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

142 THoMSø AMT. hvor en træbro er bygget af det offentlige i 1878, til Smør-sgaard, ca. 6 km. med arm til Høgmo i Skøelvdalen, 3 km. Der er projekteret statsveie for 135 40O kr. i Sørreisen. Længde af hvert a-nlæg. km. Nordhus-—Maalselvens gr. ........ 4.9 Smørsgaard-Lenvikens gr. med arm til Høgmo 17.5 Der er projekteret.herredsveie for 35 000 kr. Grønvold-Djupvaagskaret-Djupvaag . . . 12.0 Høgmo-Skøvatn ........... 10.0 Opefter Skøelvdalen fører daar1ig ridevei eller sti paa begge sider af elven indtil Reinaksla, men herfra kun paa elvens østside. Veien, der følger den myrlændte elvebred, er temmelig besværlig. Den benyttes af beboerne i Gumpedalen og den øverste del af Skøelvdalen. De har ogsaa en vei over Langbakken til Brøstad i Dyrø ved kysten. Fra Reisen fører en ridevei over til Finfjordvatn og derfra over til —Maalselvda1en, hvor den deler sig i 3 grene, der fører til gaardene Holmen, Karlstad og Rosvold i Maalselvda1en. Vinterveie er der fra Maalselven ved Fager1idal langs Andselven og over Andsvatn til Reisen. Fra Karlstad i Maalse1vdalen over Finfjordvatn til Reisen. Sørreisen er delt i 10 s k o le k r e d s e med 28 1 undervisninge- berettigede skolebørn, 5 1ærere, 1 lærerinde. Den ved skatte1igningen antagne formu e var i 1894 606 300 kr., den ud1ignede heri-edsskat var 6 707 kr. Tranø her-red. — Tranø herred [481.74 km.2, l 47—5 indbyggere] indbefatter Tranø hOv(’dSOg’Il. Herredet er endel a-f Tranø lensmandsdistrikt og thing1ag. Tranø hed i gamle dage Traney. Den største del af Tranø herred ligger paa Senjens sydside, paa nordsiden af Solberg‘fjorden, og saa ligger der en del gaarde fra Betholmen til Lavik paa fjordens sydside paa fastlandet.