nYnø Hr-;BRE1). H 135 Brøstaddalen bebygget; den største gaard her er Kastnes, der er dampskibsanløbSsted. Befolkningen paa selve Dyrøen er ren norsk. Paa fast- landet lidt blandet med fin og kvæn. Af den samlede tilstedeværende befolkningiDyrø (1 531) var i 189l: 15 kvæner (14 norsktalende) og 75 finner (47 norsktalende). Gjennemsnitsværdien af skyldmarken er 1 869 kr. Herredets matrikulskyld er 135.7] mark; der er 141 særskilt skyldsatte brug og 42 gaa-rdsnummere med 136 jordbrug, gjennem- sn1tlig 1.00 mark pr. brug. Blot —2 brug har i matrikulskyld over 3 mark, nemlig Lien (3.15 mark) og Miklebostad (3.46 mark) paa Dyrøen, den sidste med 2 husmandspladse. Paa disse brug tilsammen holdtes 1ste januar 1891: 5 heste, 39 storfæ, 103 faar, 6 gjeder, 4 Svin og 7 høns. I 1890 var saaet: l3 bl. byg og 67 hl. poteter. Andre gaarde er: Finland (2.47 mark), Brøstad (2.02 mark), KastnWes (2.51 mark), Kastnes (2.45 mark), Faksjjord (2.10 mark) paa fastlandet ved Dyrøsundet, Holm (2.81 mark), Holm (2.81 mark), Skogshavn (2.82 mark), Vinje store (2.19 mark), Vinje store (2.14 mark) paa Dyrøen. Her er gamle navne paa gaarde: Dyrø Dýrøy. Sæter nordre Sætrar (flt.3 Havn Hðfn. Forsaa nedre Forsár. Skogshavn Skogsh(jj)e. Berg Berg. Vinje litle Vin. Dureæey i Rymbegla er Skrivfeil for I)ýrey (Dyrø); der har vistnok været tilføiet i manuskriptet et k, for at betegne kirkja. O1dfund. Fra Dyrø herred kjendes følgende o1dfund: Stenaldersfund fra Dyrøklauven (3), store Vinje (l), Mupoik Utengen (1), Hals (1), Lie-n (1) og Holm (1). Yngre jerna1dersfund er der fra Liaslettev (3) og fra Skogshaon, Søm-dvik (1), Berg (1). D yrø kirke er en la-ngkirke af tømmer, opført l88O, med 450 siddep1adse. Dýreyjar kirkja, Dyrø annekskirke, var maaske i ældre tid benævnt med gaardsnavn. Den kaldes i reskript af 5te januar 1759 et kapel. Kirken stod efter Kraft før paa Havn (nu paa Holm). Veie. Et par bygdeveisan1æg paa fastlandet og Dyrøen er under oparbeidelse. Der er projekteret statsveie for 5 70O kr. i Dyrø:
