134 ’I’ROMSØ AMT. Opdræt og Salg af kvæg har tiltaget noget og faareholdet lidt. Melkeproduktionen er øget lidt. Salg af melk er af ringe betydning. Bedre av1sdyr af faar er tildels indført i senere tid. Sild og fiskehoveder bruges til fodring. Ren kommer neppe til Dyrø nu; men indlandet paa Dyrø er plaget af ren. . Der er gode renbeiter paa Dyrø fastland. Paa Dyrøen er myrerne ikke store, men der er fundet ikke saa lidet torvmyr. Paa Brøstad er der skaaret lidt torv, ellers bruges ikke torv til brændsel. Paa fastlandet er der paa enkelte gaarde større myrer med god brændtorv. Der er ingen nævneværdig multemyr. Skog. En stor del af Dyrøen er bevokset med birkeskog, og der er lidt birkeskog omkring Fiskevatn. Noget birkeskog er der ogsaa langs Dyrøsund og omkring Skøvatn. Bergsheia er træløs. r Der er lidet furuskog; der er birkeskog nok til brændsel. Bygningstømmer kjøbes fra Namsen, Bardo og Maalselven- Lidt bræn(leved sælgeS. MiddelpriS pr. meterfavn ved var i 1895 6—8 kr. Skogen synes at gaa mærkbart tilbage. Fiskeri. Hjemfisket giver næsten altid kogefisk, naar det drives; der er uer og torsk; sild fiskes af og til paa fa-Stlandet. Syd for Dyrø er god kveitegrund. Paa Vaagsfjord fiskeS kveite med akker som agn; der fiskes sei nu og da. Uer fiskes i Dyrøsundet. Befolkningen deltager i fisket baade i Finmarken og i Lofoten og desuden i sildefisket. “De industriel1e anlæg er: Skoghavns cirkelsagbrug. Handel. Der var 5 ha-ndlendei 1895. De vigtigste ha-ndels- steder er: Langhavn, Kastneshavn, Finlandshavn, Dyrøhavn (2). Der var 3 almindelige rettigheder til udskjænkning af øl i l895. — Postaabnerier i herredet er: Kastnesh-avn, Fin-lav-(tsn-eset, Skogshavn, Langhavn. I Dyrø anløbeS a-f dampskibe: Kastneshavn, Langhavn. Fin- landsnes, Skogshavn. Dyrøen er godt og nogenlunde jevnt bebygget, dog mest paa den østre side mod sundet; her ligger sognetS kirke paa ga-arden Holms grund. Af fastlandet er væsentlig kun stranden samt
