132 ’I’ROMSø AMT. Indsj øer. Det største vand i Dyrø herred er Skm)atn, 6.4 km.2 stort; desuden er der nogle smaa ovenfor nævnte sjøer paa Dyrø. Areal af indsjøer og samlet areal af indsjøer er opført underet sammen med Tranø, Dyrø og Sørreisen under Tranø herreds beskrivelse Kyst og f jorde. Solbergflorden skiller, som før nævnt, Dyrø fra Senjen og er mellem Stanglandet og Dyrø 5 km. bred, og imellem Tranø og Dyrø 6 km. bred. Sydlig for Dyrø fra Vaagsfjorden gaar en bred bugt, Faks- Zjord. ind i Dyrø herredS fastland. Dyrøs-und gaar paa en Strækning af l4 km. i nordostlig ret- ning mellem Dyrøen og fastlandet. Nordostligt mellem Dyrøen og Finlandsnes paa fastlandet er sundet smalt, kun 1 km., medens det længer sydlig har en bredde af optil 3 km. I sundets nordlige del gaar Brøstadbotn ind i østlig retning. Dyrøszmd er ved øens sydspids, ved Dyrø kirke og ved gaar- den Kastnes grundt og opfyldt af skjær. I Dyrøsund er der flere havne og stoppepladse. De mest benyttede er for nordgaaende: straks ved Dyrø kirke, imel- lem øen og ho1men; ved gaarden Djupvik og ved Dyrøs nordre ende For Sydgaaende: ved gaarden Havn paa Dyrø og straks nordenfor gaarden Kastnes paa indlandet. Fra odden ved Havn stikker et stenrev ud mod nordøst. Stærkt faldveir kommer undertiden fra Dyrøgummen eller fra Tr(møbotn. I dette tilfælde er havn langt i læ, ved IØøtta eller ved Kastnes“teller ogsaa i selve Mjøsund, straks syd ved holmen. Jordsmonnet er muldblandet sand; der er lidet ler, og noget myr. Paa Dyrø er, som berørt, frugtbar jord, sand og muld. Den østre og søndre side af Dyrø har god beliggenhed med frugtbart jordsmon; men interessen for jordbruget er ikke syn- derlig stor. Der ligger betydelige strækninger let dyrkbar jord. Fastlandet har ikke den gode beliggenhed, men jordarten er god, muldjord og grunde myrer, der kan blive eng og agerland. Byg dyrkes paa de fleste gaarde; der er meget god jord for byg; men korndyrkningen tager af. Der sælges poteter, og Dyrø har god potetjord. Det er sjelden, at komet fryser ved sjøen, og som regel er der ikke frostlændt. — Paa Dyrø dyrkes lidt næper, gulerødder, persille. Ribs, jordbær. bringebær blir modne, ikke stikkelsbær. W
