Side:Norges land og folk - Tromsø amt 2.djvu/137

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


130 TRo1uSø AMTc Salangen er delt i 12 skolekredse med 361 undervisnings- berettigede bøm, 4 lærere og 2 lærerinder. Den ved skatteligningen antagne formue var i 1894 501 400 kr.; den udlignede herredsskat var 8398 kr. . —-....—-—.—-C Dyrø h erred. Dyrø herred [218.86 km.2, 1532 indbyggere], indbefatter Dyrø anneks af Tranø præstegjeld. Herredet ud ør en del af Tranø 1ensmandsdistrikt og thing1ag. Herredets gamle navn er: Dyrøy. Dyrø herred bestaar af Dyrøen og desuden af fastland fra Vindhammeren til nordlig for Finlan(lS“nes. Dyrøen skilles fra fastlandet ved Dyrøsundet, og herredet skilles fra Tranø herred ved Solbergflorden. Herredets udstrækning fra nord mod syd er ca. 19 km., bredden fra øst mod vest ca. 28 km. Dyrø omgives af: Tranø, Ibbestad, Salangen og Sørrei-sen herreder. Areal af fastland og øer er opført under Tranø beskrivelse sammen med Tranø og Sørreisen. Dyrø 49.8 km.2 stor, er næst Tromsøen den i forhold til størrelsen bedst befolkede og maaske den frugtbareste af amtets øer. Det høieste fjeld, Bergsheia (tr. p.), paa Vestsiden af øen er 564 m.; de øvrige fjeldtoppe naar ikke over 3O0 m. Øen er omtrent 14 km. lang fra sydvest til nordost. Fastlandet i Dyrø herred har omtrent formen af en trekant. Paa fastlandet i Dyrø ligger i syd Fakstinclerne (tr.p.), som er en række af vilde, utilgjængelige tinder med steile skraaninger til alle sider, og hvis høieste top er 1220 m. Fjeldsiderne er be- voksede med tynd birkeskog til en høide af 3O0 m. Græs- Væksten ovenfor skogen er sparsom. Leopold von Bueh skriver i 1807: «Kastnes ligger virkelig vakkert til. Fjeldene er overalt be- vokset med birk, mellem hvis løv stenen kommer frem, og for- merne er maleriske; grøn og livlig er lien fra gaardene opover til fjeldet En stor bæk Styrter brusende ud af fjeldkløfterne, og gaar forbi husene ud i sjøen. Og over det hele hæver sig høi og imposant Fakstind, som en af Chamounys aiguilles. Fjeldet er næsten lodret fra fod til top, og træerne i kløfterne hører op allerede i en høide svarende til en tredjedel af fjeldets.