1 28 TRoMsø AMT. — I Salangen er der mange finner; de taler baade norsk og finsk sprog; det er sjøfinner, som gaar finneklædte. Der er en del kvæner. J ordgammeme er nu forsvundne Større husansamling er der i Søveien med 29 huse og 165 indbyggere. Af den samlede tilstedeværende befolkningiSalan- gen (2011) var i 1891: 67 kvæner (47 norsktalende) og 411 fin- ner (83 norskta1ende). Gjennemsnitsværdien af skyldmarken er: 1863 kr. Heri-edets matrikulskyld er 200.4O mark, fordelt paa 224 særskilt skyldsatte brug, 50 gaardsnummer, 199 jordbrug; det er 1.00 skyldmark pr. brug. Statens eiendomme i Salangen er: “ Natmaalshaugen, af skyld 52 øre. Skydsmoen eller Kisteforsmo, af skyld 1mark 22 øre. Bruges af forstvæsenet. Kun 3 brug i Salangen har matrikulskyld over 3 mark: Elvenes (3.16 mark) ved Salangselvens udløb i Øvervatn, Præstbakken (3.16 mark) og Præstbakkm (4.73 mark) lidt længer op i en sideda1. Paa disse 3 gaarde holdtes 1ste januar 1891: 9 heste, 62 storfæ, 94 faar, 30 gjeder, 1 Svin og 13 høns, og der var i 1890 saaet 12 hl. byg og 25 hl. poteter. Gaarden Præstbakkens samlede matrikulskyld er 17.73 mark, fordelt paa 9 brug, hvoraf de to nævnte er de største. Vashoved (2.3O mark). Solbakken søndre (2.3O mark). Over-vatn (2.22 mark). Her er gamle navne paa gaarde: Salangen Silangr ? Grøtland GæCjötland Rongsaa „ Raunsá ? Fra Salangen. er intet sikkert oldfund; en jordfunden flad skifersten med indsaget fure kan maaske tilhøre senere tider. Salangen —kirke er en langkirke af tømmer med 40O sidde- pladse, opført efter resolution af 24de mai 1862 i 1863 og 1864. Veie. Fra MagPsaas ved Salangen fjord fører en vei ind- over langs Sagfjordens nordre side til Søveien, “7.3 km. Da Sag- fjorden ofte fryser til, er denne vei (bygget 1889—l89l) af stor betydning i vintertiden, da den aabner adkomst til. isfrit vand. Bredden er 3.75 m. med adskillige indskrænkninger til 2.5O m. af hensyn til omkostninger. Største stigning l paa 17. Af broer kan mærkes broen over Skaarvikelven, 9 m. 1ang, med træover- bygning.
