124 TRoMsø AMT. sidste, 12 km. fra sjøen, er ganske betydelig. Mellem Øver— og Nedrevatn er elven saa strid, at baaden maa trækkes fra land af. Fra Nedrevatn til elvens ud.løb i Sagfjorden er den et stryk, der ikke kan befares med baad. I denne elv.gaar laksen op lige til Kistefossen. “ De betydeligste bielve er Bækkebotnelv, der udspringer lige 1mder Hjerttind, gaar ennem Stenvatn, modtager tilløb fra Rundfjeld og Hauglifjeld og ved Elvebakken falder i Salangselven; Masterbæk- elv kommer med nordlig retning fra Snørken og falder ved Master- bakken i Salangselven. Sagelven har sine kilder omkring S11ørken og Rundkollen; den er en strid fjelde1v og driver et par sagbrug. Den gaar ud i Sagfjorden. Grønlidalselv danner afløbet fra Rørvatn og falder ud i Sa1angen ved Løksebotn. e Indsj øer. Der er 66 indsjøer i Salangen; de fleste er smaa. Den nederste del af Salangsdal er paa det nærmeste udfyldt af Øver— og Nedrevatn, der er forbundne ved et kort strømløb. Nedrevatn ligger i en høide af omkring 4 m. over middels havstand og er 2.8 km. langt og 0.9 km. bredt. Øvervatn ligger omkring 1 m. høiere end Nedrevatn og er omtrent lige langt, men dobbelt saa bredt. Øvervatn angives at have en dybde af 56 m., Nedrevatn 38 m. Bunden af disse vande ligger saaledes betydelig under havfladen. Vandene i Salangen islægger sig først i november; de gaar op i mai, under-tideni juni. Fra Søveien reiste man, før der kom vei, først i baad over Nedre— og Øvervatn, gjennem strømmen mellem vandene blev baaden trukket fra land ved et dobbelt taug, anbragt for og agter; baaden blev trukket op elven til Stationen Elvebakken, hvorfra der gik en daar1ig ridevei til Kroken. Indsjøer: Stenvatn ...... . 0.2 km.2 Rørvatn ...... . 2.0 » Vand ø. f. Sørfjorden gd. . . 0.3 » Vand ved Rørvik . . . . O.2 » Vand ved Giskevik . . . 0.2 » Del af Salangselv . . 0.4 » Vand S. f. Snørken . . O.—5 » Østre Sagvatn . . . 0.2 » Vestre Sagvatn . . 0.3 » Øvervatn . . 3.3 » Nedrevatn ....... 1 . 5 » 55 smaavand ...... 0.on »m Samlet areal af indsjøer 9.5 km.2
