Side:Norges land og folk - Tromsø amt 2.djvu/130

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


SAI.ANGEN HERBEI). 123 lidalen, der udmunder ved fjorden ved Løksebotn, og videre Bække- botnelvens dalføre, der kommer ud i hoveddalen ved Elvebakken. Mellem Grønlidalen og Bækkebotns dalføre naar Rundjjeld (tr. p.) en høide af 917 m.; det er bevokset med græs og har i sin lavere del adskillig birkeskog. Paa dets skraaning ned mod sjøen ligger mange gaarde. Nordlig for Bækkebotns dalføre naar Haugl‘Weld 769 m. Østenfor sidstnævnte dalføre ligger Orrej)“eld. Paa grændsen mellem Bardo, Sørreisen og Maalselven her- reder naar Ifierttind 1 387 m. Landet syd for Salangen er høit med steile toppe og gjennemsat af et par sidedale. Vestlig ligger Haakvikstind (tr. p.) 1227 m. og længer syd paa grændsen mellem Ibbestad og Salan- gen Reittinderne (tr. p.) 1 271 m.; det er spidse, utilgjængelige toppe, som kun ved foden er græsbevokset. Mod nord gaar Reittinderne over ilavere aase; paa sydsiden af Salangen findes enkelte dyrk- bare pletter, der er optagne af gaarde. Mod øst gaar Reittinderne over i fjelde med blødere former og rigere vegetation. Saaledes gaar fra vest mod øst den store fjeldryg Gielas)?g“argga. Sagelvens daljøre gaar fra sydøst mod nordvest og munder ud ved Laberg iSag-fjorden, længer øst følger Masterbækelvens dal“føre, der munder ud i Sa1angelvens dalføre. Sydøstlig i herredet ligger en vid fjeldstrækning kaldet Snørken (Sæinavarre), den er næsten overalt græsbevokset. Mod .Spans- dalen naar den sin største høide; her ligger paa grændsen mod Ibbestad Tronjjeld og længer nord ogsaa paa grændsen mod Ibbe- stad Rundkollen 963 m. Mod Spansdalen er der et dybt skar, der danner forbindelsen med Salangsdalen. Evig sne og is udgjør 0.8 km.2 Geologi. Salangen herred bestaar af lagdelte bergarter til- hørende dels Tromsø glimmerskifergruppe og dels Balsfjordsgruppen. I hoveddalføret er der sandafleininger. Mellem Nedrevatn i Salangsdalen og fjorden ligger en moræne, hvis materiale synes bearbeidet af havet. Aur og sand med sten ligger over ler. . Efter Strokkenesstrømmen — det korte strømfar, mellem Nedre- vatn og Øvervatn — er der talrige skjælrester af flere endnu levende molluskarter, og det samme er ligeledes tilfældet langs efter Salangselven, i elveleiet helt op til henimod Kistefossen, der ligger i en afstand af 6 a 7 km. ovenfor Øvervatn. Fra Kistefos ned til Øvervatn har Salangselven forøvrigt kuns ringe fald. Vasdrag. Hovedvasdraget i herredet er Salangselven, der kommer ind i Salangen ovenfor gaarden Elvebakken, gaar igjennem Øvervatn og Nedrevatn og falder udi Sagfjorden.— Her er 4 fosse: Langfos, Kirkejbs, Hell(îfos og Kí-9t(fO8; den