8 TROMSØ AMT. Toldbodgade fra toldboden, Nordre Toldbodgade fra lasarettet, Værflsgaden fra værftet. Østligt for Værftsgaden følger en beplantet plads, som kaldes FriØof Nansens plads, et nyt park- anlæg fra l896, nordenfor denne følger ved Strandgaden 1S‘eminariet. Den del af byen, Som ligger vestenfor eller rettere nord- vestenfor Storgaden, er i det hele meget regelmæssig bebygget, -idet de længste gader gaar imod nord eller rettere imod n.n.o., medens tverga-derne er kortere og gaar stigende opad fra Stor- gaden i vestlig eller rettere vestnordvestlig retning. Parallelt med Storgaden gaar af bebyggede gader den 9OO m. lange Grams-egade og ovenfor denne den 72O m. lange Vestre- gade. En række tvergader stigende mod n.v., nemlig Strand- skillet, hvor Posthuset ligger, Haakon den gamles gade, Fredrik Danges gade stigende opad imod Latin9kolen, AmtmandsgadenW, videre Torvet med det nedenfor liggende fisketorv stigende opimod Raadhuset; paa begge sider af raadhuset igjen gaar Søndre Raad- hasgade op forbi Brandvagten op til en ny skole og paa den anden side Nordre Raadhusgade. Længer nord følger disse tvergader Skankesmuget, Bispegaden, østligt for hvilken Sygehuset ligger i Grønnegade, og endelig gaar Nordre Toldbodgade tvert over Stor- gaden. Gaders og fortougs renhold besørges af huseierne. Gadelegemets vedligehold sker væsentlig ved stykkevis op- hugning og fornyelse af veidækket. De stærkest befærdede gader trænger fornyelse hvert 5te aar, da det forhaandenværende puk- stensmateriale er lidet holdbar-t. Byens gader var tidligere i en overmaade daarlig forfatning. Kloakker og rendestene fandtes ikke. Hist udbredte sig en mægtig sølepyt, altfor bred til at klares i et nok saa vældigt lIop; her randt en smaabæk ned mellem husene, førende med sig søle og grus. Hist og her laa en stokende eller en planke- stub, hvorpaa den gaaende voltigerede. Mange aar gik hen, inden der anbragtes rendestene, som dækkedes af trætrottoirer, der i de senere aartier er blevne afløste af stensatte afløbsrender og hellebelægning. Til gadernes istand- sættelse og forbedring har brændevinssamlaget bidraget adskilligt. Om byens forsyning med heller og ste11. Som bygnings- sten i Tromsø anvendes kalksten eller rettere en art grov mar- mor, der forekommer i og ved byen. De bedre Sorter heraf anvendes til grundmure, kaimure, trapper etc. og viser sig at være meget veirbestandige; Derimod er stenen for blød til at taale slid og er derfor mindre tjenlig til brosten, puksten etc. Der anvendes til ovennævnte brug udelukkende sten fra Tromsøen.
