Side:Norges land og folk - Tromsø amt 2.djvu/120

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


1BBEsTA1) Hr-:BRE1). 113 Havnegangene er bedst inde i fjordene, hvor der er større fjeldvidder; paa øerne paa sine steder er beiterne ikke saa vidt- strakte. Fjeldslaatter benyttes i stor udstrækning; paa nordsiden af Gratangen er de frodige. Kvæget er ofte stedegent; undertiden blandet med ayrshire- og russekjør. Sauerne er blandede cheviot— og tautrafaar. De har begyndt at indføre Svin fra det trondhjemske. Grisene er daarlige, og der er ikke gris paa hver gaard. Hønseholdet er ti1taget noget, men det er ikke stort; der er tildels indført spanske høns. Gjeder holdes paa enkelte gaarde. Fiskehoveder og tang bruges til fodring, og noget grakse til gjødning. Gjødsel faaes saaledes for en del ved selve fisket; kompost af myr begynder man at bruge. Som kreaturfoder bruges ogsaa sild i de aar, da den fiskes i større mængde, end man kan faa afsat. En hindring for fædrif-ten er de mange ren; trods de talrige gaarde og den indskrænkede plads paa de smale halvøer, ere der overalt en masse ren, hvorved de indskrænkede havne- gange end yderligere indskrænkes. Kreaturhold samt fjærkræ i Ibbestad herred 1ste ja- nuar 1891: Heste . 5 l 8 Storfæ . 3457 Faar . 7 000 Gj eder 4 83 Svin . 1 18 Rensdyr 44 3 Høns . 1 38 9 Ænder 5 Bikube . 1 0pdræt og Salg af hornkvæg er i de senere aar t1ltaget lidt medens faareho1det er aftaget lidt. Me1keproduktionen er tiltaget noget. Noget fremskridt er gjort i valg af avlsdyr, ved rigeligere fodring, et bedre fjøsstel og ved rummeligere og hensigtsmæs- sigere fjøs. De vigtigste renbeiter i strøget mellem Gratangen og amts- grændsen er: Hirssagoppe, en liden dal mellem Skav1evarre og La1qoöokka, Lakko, ’der omgiver Laqoöokka og danner gode, om end smaa renbeiter, Guttuvagge, Bædvalako med Luossavarrerieppe omkring 8 — Tromsø amt. II.