108 TROMSØ AMT. tinden, naar op til 1 307 m. Den vestlige del strækker sig fra Stakken 1 214 m. over Aatin-d 1 104 m. til Nappen 373 m. De fjelde, som ligger rundt Strømmen paa Andørja, benævnes ‘Strømfleld, Aarbostadtind, Dug-urmaalstind, Botntind, Ristinden og Kleptind. De høieste dele af øen har evig sne. Lavere ned findes sparsom løvskog. I Rollas midtre del naar Drangen op til 1 023 m. og længer syd ligger det trigonometriske punkt Sulen 852 m. Paa sydvestsiden naar Hallen tr. p. 926 m. og Rolla 919 m. paa grændsen af Trondenes. Mellem de to fjeldpartier, hvoraf øen bestaar, sænker landet sig til et bredbundet dalføre, hvori Skibsvatn og en del mindre vande ligger. I de lavere dele er der løvskog, der især er frodig i de østlige dele af øen. . Bræer i Ibbestad er der paa: Langetind ..... . 1.2 km.2 St01’tîI1d . . 0.I » Ristind . . . . 0.1 » Melkefjeld . . . . 3.6 » Vest for Rødvatn . . 1.2 » Høitind .... . O.6 » Storsnefj eld ....... 1 .4 » Nonsfje1d ........ 0.8 » 2 bræer sydøst for Blaafjeld . 2.1 » 11.1 kmÍ2 Geologi Dette høie land bestaar for den al1erstørste del af lagdelte bergarter, nemlig bergarter, der henføres til Tromsø glim- merskifergruppe. Kalkstenlag forekommer paa flere steder saavel paa øerne, som paa fastlandet. Paa nordsiden af Gratangen vest for gaarden Lavik er iagttaget enstatitsten og serpentin. Strandlinjer optræder paa flere steder. N ær gaarden Aan(lervaag paa Andørja er en af de i landet først af Keilhau iagttagne strand1injer. Her ved Aandervaag, der hvor Strømmen har sit ud1øb, er der en moræne og derhos to strand.linjer. Den høieste 61.4 og den laveste 22.2 m. o. h. Ved Aanstad længer sydlig paa Andørja er der strandlinjer med høider 62.7 og 22.7 m. Vas dr ag. Skodbergelven gaar gjennem Skodbergvatn og Saltvatn og ud i Gravfjorden. Den har ringe fald og er temmelig fiskerig. Foldvikelven har stærkt fald og gaar østlig forbi Foldvik ud i Gratangen. Den er ikke fiskerig. Fra litle Labergvatn gaar Labergelven mod n.n.v. til Gratangen. Til bunden af Gratangen kommer to elve: Ejordbotnelv fra eidet, der fører til Salangsdalen, er temmelig ubetydelig. Storelven gjen-
