54 ‘rno)1sø A nT. Derfor kunde græ11(lsen ikke nøiagtig iagttages, men man kunde dog finde dem høiere end 1400 fo(l, og maaske kan de gaa op til 16OO fod som Smaa pla1nte1§, (ler, neppe mere end en fod høie, kryber langs jorden. Denne høide viser altsaa, at Alt- eidfjorden virkelig har et bedre klima end hele Senjen, Tromsø og Salten. Dette klima vilde i dalen og paa eidet kunne kalde til- live vakre furuer, hvis de blot kunde fiIl(lG plads til at brede Sig der. Fjeldet Jf()rfen Gams tin(l naar 1796 fo(l; toppen er nøgent fjeld. Udsigten fra høi(lerne er mærkværdig og lærerig for kjend- skabet til landet. — Alle fjeld, alle toppe ser ud kun Som øer, dybe dale skiller de enkelte dele af fjeldene og træder istedetfor sund mellem øerne i havet. Det hele eid eller dalen mellem Alteid og Langfjord er omsluttet af høie fjelde, og gjør en stor del af fastlandet norden- for eidet til en slags ø. Ud fra ]1(l)IgZ)“O“J’(Y gaar en dyb dal, B(1ia((1d(rlm, mod syd og staar igjen i forbindelse med dale, som fra Talvik af gaar op fra Altenfjorden, og derved blir igjen de høie fjelde imellem 7hl(—ik og ];(m(ZZ)“o1“(Ie)z til øer. Ligeoverfor, nordenfor Alteidsfjord, ligger høiere fjelde, som endnu er bedækket med dyb sne; den nærmeste kuppe er maa- ske 2000 fod høi, saa kommer Jøkelfjordens dybe indSænkning og derover Jøkelfjords vide og udstrakte snemark. “ Det var tydeligt at Se, hvorledes bræerne skilte sig fra disse sne1narker og styrtede sig ned i den dybe og trange Jøkelfjor(l. Der blir de hængende midt over de steile, næsten lodret-te klipper, og om Sommeren styrter de store iSmasser ovenfra uop- hørlig ned i fjorden, og ofte i saadan mængde og med saadan kraft, at den derved opstaaende bevægelse i fjorden milevidt driver vandet flere fod opover landet, og da ikke sjelden (som for 2 aar si(len) river finnernes hytter med sig. Disse Jøkelfjelde ha-r, som Fo1gefonden og som Justedalsfjeldene, ingen særlig ud- prægede toppe eller Spidsen Det hele fjeldpa-rti stiger langsomt og næsten nmærkelig fra de lodrette fjeldsider, som omgiver fjorden, og snedækket ligger saa overalt som et tæppe. Dette er de høieste fjelde i denne egn, men de staar dog i høide meget tilbage for Lyngens fjeldtoppe, og de overstiger vel neppe 35()O fod. Syd for fjor- den naar fjeldene heller ikke denne høide, og derfor er paa fast- landet JøkelfjordenS bræer de nordligste bræer i verden, de paa Grønland maaske undtagne, hvis GrønlandS temperatur paa denne bredde endnu var istand til at danne bræer lÍ). ’) Denne ytring af ven RIl(’l1 Vl2—I(’1“, hvor ringe kjendskab man lmv1l(— til (ål’O11liIIl(lS natur i 1807. trods;l(o11gespeileisC— skild1—ing.
