NA‘I’URI‘IG I3I—JSKAI—’FI—2NHI“2I). åÈ‘) — — Det er en stor fordel for dem, som reiser søndenfra til Al- tenfjord, at de kan forlade baaden ved Alteidet, gaa over la11d- tungen og igjen indskibe sig ved Langfjord. Thi ikke alene Sparer man en stor del af sjøveien, men denne vei over Loppen gjennem Stjernesund er heller ikke uden fare. Mødt-inde og høi sjø kan opholde en her i ugevis; derimod er der paa Alteid og i de trange fjerde intet, som hindrer en i at fortsætte reisen til den store Altenfjord. Derfor blir Alteidet hyppig besøgt om sommeren. Eidet mellem begge fjordene er kun en halv mil bredt, og man kommer hurtig over. Træerne i skogen, som gaar over eidet, er store og smukke, og nu tæt besat med løv, men ellers var alt vildmark. Selv veien, som man skal følge, er ikke synlig, og blir det først paa den sidste trediedel af eidet, hvor den virksomme amtman(l SOIM)It(’)îf(’ZffIi lod oparbeide en vei; men desværre blev han hindret i helt at fuldende den. Paa midten af eidet ligger mellem træerne en forladt gaard, Brøskift, nøiagtig paa den største høide og dog ikke mere end 19O fod høit. Saa lavt er eidet. I dalen er vandskillet maaske ikke engang halvt saa høit. Hvis derfor lovene for havets synkning i Sverige ogsaa var gyldig for Finmarken, saa maatte dette eid endnu paa Olaf den helliges tid have været et sund, og Jøkelfjeldet en ø. — Det er ikke troligt, thi en saadan forandring vilde ikke have undgaaet de norske annalister. Paa den sidste kvartmil naar man endelig grændsen mellem Nordland og Finma-rken, der hvor vandet allerede løber ned mod La11gfjord, og ikke længe efter kommer vi ned til fjorden.» þ:j“(’Z(IMl(l)’k(’l“)l(’ (1sfe)(ji)r ](jøZ(Z1—(Zgef strækker sig fra I1(ñi)?es;j(u-ro-11 (xLeinavatn) og den østlige del af .4lt‘1?—ane nordover efter strøgene langs rigsgrændse11. Her gaar de over i de svenske og finske lapmarker og længere nord over i fjeldn1arkerne i norsk Fin- marken. Den anselige indsjø Torneträ=sk paa svensk side — som ligger i en høide over havfladen af 345 m. og som med sin vestlige del kommer ind i Kjøldraget — ligger under denne afdeling. Fra TorneträSkens vestlige hjørne fortsætter fjeldmarkerne videre vestover paa svensk side, indtil de her som en bred botn lukkes straks vestenfor fjeldvandet B((j(—b Ä:jMO)’(I;j(l2’]’l’(’ ved høi- fjeldspartier, der fører over til Ofote11. Fra Torneträskens østlige del gaar fjeldmarkerne under langsom stigning ind over rigsgrændsen, paa norsk side frem
