NATUm.1G BP:S1(AFF1—:NH1—:1). 53 Strækningen paa ØStSl(lGl1 af Kvænangfjorden omkring Alt- eidet beskriver L(’OpOZ(Z von Ben-h saaledes: «Vi slap let forbi den lille Haukø og over Kvænangfjord, som, da den er aaben mod havet, ellers temmelig ofte er udsat for nordveststorme og høie havbølger; efter en times reise var vi forbi Spilderen, ved indløbet af Alteidsfjord. I)a troede vi os pludselig hensat til et nyt klima. l’(1.s)Zes, den yderste pynt ved fjorden, var overalt bevokset med høie, frodige birke og friskt grønsvær under træerne. Og da vi roede ind i den trange fjord med høie fjelde, for- svandt sneen overalt helt op i høiderne. . Nede ved stranden stod tæt krat, asp, birk og Or vakkert veks1ende; smaa enge laa imellen1, og bække kom ned fra høiderne: finnernes rensdyr beitede i tusindvis paa fjeld.siderne. Dertil var fjorden som et speil. Det var, som om vi skulde lande i en bugt af VierWaldstät- terSøen. Hvorledes kunde vi her tænke paa de sne— og isdækkede fjelde, Som vi dog først havde forladt om morgenen. Ved bunden af bugten ligger Alteidets gaard paa vak1—e, grønne skraaninger, i de høie fje1des skjød helt beskyttet mod l1avvin- (lene og bølgerne. Af al kraft vokser nu ogsaa græs, blomster og træer. Og det Skydække, som nOrdvesten drev hen over os paa sjøen ude ved Skjervø og ved indløbet til Altenfjorden, var nu afløst af en fuldstændig klar hinm1el. Solen gik paa sin bane hele natten klar bag fjeldene og for- gyldte snart denne, snart hin top af de omkringstaaende høider. Birkeskogen var saa tæt og vakker i dalen, Som gik opi- gjennem eidet, og birkene voksede saa høit op over fjelde11e, at det i virkeligheden saa ud, som om vi havde fundet et klima, som var langt bedre end alle steder, vi hidindtil havde besøgt i Nordland. Men hvad afgjør det sikrere og bedre end baro- metret? Jeg gik derfor gjennem skogen op til fjeldene paa Sydsiden af skogen og umiddelbart over kjøbmand Morten Gams nye hus. Træerne var frodige og store i mere end 80O f0(lS høide, da fik fjeldet steilere sider, og fjeld fortrængte træerne. Kun paa enkelte skraaninger voksede de endnu frodigt og kraftige, og i 1152 fods høide stod en busk, som man neppe kunde have ventet at finde bedre nede i dalen. Men da trak birkene sig sammen, orren forsvandt, og aspene var allerede for længe siden blevne tilbage under fjeldet. Store sneflækker laa nu paa fjeldsiderne, Og paa de frit- staaende klipper kunde de smaa birke ikke fæSte sig.
