52 TR()NIS() AMT. op til noget over l255 1neter. Hvor Kaafjorden gaar ind, reiser sig steilt op fra fj01’(ldHlGl1 med nogne fjeldvægge den 13lil meter høie Is(1:—(11“)“(—. V ZVÏj(’Z(,SZI“(I’k“I.lI(j(W m1‘If11m ]xV(I(I.Z)“Ol’(Z(((IZ(W og I1?(’l.—W’“(Z(l,(’N er i den nordvestlige del særlig omkring Kaafjorden et vildt alpeland, “()t’Ml(I“(Zl’l%“ffl“Il(Z naar 1327 meter, længere mod sydost blir former11e mildere i (i(1kkm“(m“P (l12O m.), ÖÏj.(lɔ§Zn“()l.’(II’I’(’ (1306 meter) og BI‘1’bf(H“(I1’)“P, og fjeldet gaar senere over i de østlige fjeldmarker, paa hvilke gal)brofjeldet ]]’(IíS(Yl(0(Z(,(II“h((l(Z(l(’ naar l294 111eter. þ)“1“l(I.s-fa“(Pk“ingm mellem I1’e“)“sm1l(1J(‘)1 og Ix“1—(1—n(mgZ)“()1“(Z(w er vidt- strakt; den er delt ved Stol“.vkog(—le-(Ws dalføre og ÂV(It’(’f(Z(lZ(’Il. Strækningen vest for disse dalfører deles ved h’“i(‘l(W:.s— (l(1l, hvilken omgives af steile, snedækte, tilsyneladende ubestigelige fjelde. Denne vilde Strækning omkring Røielvdalen kalder lin- nerne IV(l(](Z(IS(j(lI.—S’(lZc“, hvor l’(I(Z(Z(’N efter det for anførte glossarium betyder vanskelig og ya1“.W1 en spids fjeldtop. Længer mod sydøst blir forn1erne mildere, idet kuppe1formede fjeld hæver sig paa et høitliggende plateau, men samtidig blir landet goldt og ede, ofte en Ode stenmark. Her paa plateauet naar B(e(“(—(1g(PZfmJ(Z1((1 l254 fOd. Landet mellem StorskogelvenS dal og Navetdalen i vest og Kvænangfjord i øst har lavere fjel(l. Nor(lligst mod Kvænang- fjord ligger her et gabbrofelt, hvor ’I’1“ol(Id(1Z.s“fimlm-im hæver sig i kuriøSe alpeformer. I den sydostlige del er landet øde, og uhyre urer strækker sig fra østsiderne af Bæceegælhaldde og öZ(O)(]—(I’O(I].I“J“(.— Om Trolddalsti11derne eller Kvænangtinderne skriver L(?opold von Bm“h.— c.Mærkværdige er de fjelde, som adskiller Kvænangfjord fra Reisenfjord. De er ikke hoie, men spidse naale følger tæt efterhver- andre i række, og er sønderskaaret so111 med knive, eller hvis man tor sammenligne smaat med stort, som itubrudt kvarts paa Freiberggangene; det er som om naturen vilde frembringe alle mulige former i Nordlandene; det er en uendelig n1angfoldig- hed af mærkelige for1ner. » I‘a)2(](—t øst .for ILVI’(I’)l(l)2g)î)“O]’(l(W er i den nordlige del ind til Burfjorden et granit— og gabbroland med Jøkelfjordens store bræ paa græ11dsen mod Finmarken. Landet her er ofte steilt mod fjor(len. I.æ11gc1å mod sydøst omkring KvænangSbotn er noget skog; i afstand fra fjorden er der dels urlæ11dte, dels er der rensdyrmos, men sparsomt græs; saaledes omkring grændsefjel(let ‘ðV(lb(l)’, hvor landet danner et circa 8OO meter høit plateau. Øst- ligst i amtet, omkring N“ppir(u“1—e og ]‘J(()k(?(Il“(II’l“(’, er en myr- strækning med Smaa vande, hvilken myr udgjør mere end lO0 km.?
