.l3l-2FOLKNlNG. 509 Læstadianismen er et halvt aarhundrede gammel og har ud- bredt sig ikke saa lidet, navnlig blandt finner og kvæner i egnen 11ordenom Vestfjorden, ligesom i det nordlige Sverige og Finland. Den er betegnet som en national finsk kristelig vækkelsesfor1n, der bærer Stærke spor af eiendommelighederne i det finske folke- lynne, navnlig et stærkt udviklet følelsesliv, eksklusivt snæversyn og en skrøbelig ethik. Finner gribes til Sine tider stærkt af religiøse vækkelSer, og de kan brede sig lige fra grændsen og ud imod havkanten. Svenske prædikanter frembringer undertiden saadan vækkelse, og man tror Sig da at eie aandens naadegaver og begynder at prædike. Dog er det ikke til alle tider, at finnerne er religiøSt inter- eSSeret. Paa Tromsøudstillingen saaes saaledes en lang Stang med en træhammer paa enden, hvormed man i ældre tider ban- kede liv i de sovende finner under gudstjeneSten i Lyngen kirke. I)en finnereligion, som kaldes læstadianismen, og som ogsaa er udbredt blandt 11ordmænd, som omtalt, lærer, a-t kun kirken og dens troende kan meddele syndernes forladelse, at Gud har givet denne myndighed fra sig til kirken eller dens lemmer. For at faa syndernes forladelSe skal da— læstadianeren be- kjende disse for en broder eller helst i kirken. For at tage et yderligt eksempel, saa kan to læstadianere, der sidder paa et baadhvælv og antager, at de skal drukne, meddele hverandre syndernes forladelse, medens en mand, som maatte sidde ale11e, ikke kan erholde denne. Nydelsen af brændevin ansees for synd. De voldsomheder, som finnerne i Kautokeino i 1852 gjorde sig skyldig i, blev vistnok begaaet af folk, som var paavirket af Læstadius, og Som mente, at djævelen kunde «jages» ud af mennesket ved k1ubber og stokke. Men de nuværende læstadi- anere er i det hele noksaa fredelige folk, om de end ikke sjelden forstyrrer gudstjenesten med skrig og bekjendelser. Da finnerne blev grebet af religiøse bevægelser i femtiaarene, havde man ogsaa uleiligheder af kautokeinofinner i Tromsø amt. Saaledes blev gudstjenesten Søndagen den 6te juli 1851 og konfirmationshøitiden i Skjervø kirke forstyrret af nogle af den religiøse bevægelse grebne finner fra Kautokeino. De, som da laa i sognet med sine ren, kom til kirken fra forskjellige kanter, stillede sig foran kirkedøren og søgte paa denne maade og ved skrig at hindre me11igheden i at komme ind. Imidlertid begyndte dog gudstjenesten; men denne blev gjort umulig ved deres skrig. Efterat præsten forgjæves havde forsøgt at berolige dem, lod man dem sætte i forva-ring i en kirkestue, hvorfra de efter gudstjene- sten blev løsladt. Den følgende dag-, da kommunionen l1oldt(—s,
