Hopp til innhold

Side:Norges land og folk - Tromsø amt 1.djvu/519

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

5o8 ’I’ROMSØ AMT. der fører til, at fiskeværene opfyldes af for mange folk, af hvilke en hel del med større fordel for alle kunde været hje1nme, hvis ikke gjælden hos kjøbmanden tvang dem afsted. Folk er i regelen l1jælpsomme mod hverandre og i det hele rolige og godmodige af gemyt; slagsmaal er sjeldne Deltagelsen i det offentlige liv har havt en ikke ringe op- dragende indflydelse. Saaledes skriver amtmanden i sin beretning allerede for 1851—55: Som overalt saaledes har ogsaa her formandskabSinstitutionen, forligelsesvæsenet og deltage1sen i den saakaldte aktive borgerret, hvad storthingsvalg m. m. betræffer, kraftigen bidraget til at vække befolkningens bevidsthed om dens statsborgerlige stilling, til at styrke dens agtelse og l1engivenhe(l for Statsforfatningen og love11e, kort til dens politiske opdragelse i det hele taget. Sædelighedstilstanden betegnes som god hos den gifte del af befolkningen; derimod lader den efter lægernes udsagn meget til- bage at ønske hos den ugifte del af befolkningen, og ungdommen er ofte letfærdjg. Folket i Tromsø amt er i det hele stærkt religiøst, og der er et forholdsvis meget stort antal dissentere, nemlig hele 1474 personer, hvad der giver 226 disse11tere paa lOOOO individer, medens der ellers i riget kun er l53 dissentere paa 1O O00 in- divider, som før omtalt. I begyndelsen af aarhundredet synes den religiøse interesse ikke at have været Saa stærk. g I—Ia“s Nilsen Haug(— besøgte i sommeren 1803 Bar(lo, Maals- e1ven, Balsfjorden, Tromsø og Sørreisen. Da i Tromsø ingen af den norske befolkning vilde aabne Sit hus for Hauge, holdt han opbyggelse i en af de 5 fingammer, som dengang stod syd paa

 Stranden » .

To lægprædikanter havde før Haug-es komme vakt adskillig bevægelse i Bardo, Maalselven og Malangen, og adskillige var komne paa den tanke-, at kristendommen krævede afholdenl1ed fra alt timeligt arbeide. Ogsaa inden befolkningen i statskirken er der nu en ikke ringe religiøs bevægelse, saa-ledes hos en i statSkirken staaende sekt, der sluttede sig til den svenske iinnepræst L(Psfadius. Hvor der er større ansamling af folk, som f. eks. under n1arke(lerne i Skibotn og især i fiskeværene i den ytre del af Skjervø herred, hvortil mange samles, kommer der jevnlig flere omreisende leilighedsprædikanter tilhørende den læstadianske ret- ning. Disse siger, at de bekjender sig til den lutherske lære; 111Gl1 deres læresætninger, især angaaende syndsforladelsen, siges at være afvigende fra denne kirkes lære