51() T R()MSO:m1“r. gjentog de sine spektakle1, hvorfor de ogsaa paany blev sat fast i en kirkestue, indtil forretningen var tilende, hvorefter de forlod stedet. Nogen egentlig rede paa deres tale og skrig kunde manäikke faa. Men menighedens norske medlemmer var misfornøiet med disse udensogns folk, som forstyrrede dem. Den krampagtige tilstand, hvori de religiøst interesserede befandt sig, kunde uden megen vanskelighed læres ved øvelse, og mange fandt fornøielse i at have troskyldige tilbedste ved at sætte sig i en saadan tilstand. De nuværende læstadia11ere kan, som berørt, ikke gjøres ansvarlige for de uroligheder, som finnerne i sin tid gjør sig skyldig i. Mange af dem, Som gaar i kirken, liker ikke deres skrig og bekjendelser under gudstjenesten. Geistligheden siger, at læStadianerne iethisk henseende lader adskilligt tilbage at ønske. Dette staar vistnok i forbindelse med den lethed, hvormed de efter sin lære kan faa syndernes for- ladelse, naar de bekjender. Det gjælder ei alene læstadianerne, men ogsaa andre religiøst interesserede, at denne lære om synderneS forladelse uden gjer- ninger indeholder en fristelse til at synde paany, og nødvendig- heden af dyd og gode gjerninger ogsaa for den kristne burde maaske noget skarpere indprentes baade i skole og kirke i Tromsø amt og vel flere andre steder. Af 1000 indbyggere blev i 1894 O.77 straffældte i Tromsø amt mod gjennemsnitlig i riget 1.48 (i byer-ne 4.34, i byg- derne O.68). 0VeI’tI’0. Der hersker adskillig overtro blandt befolkningen, særlig i den nordligste del af amtet, hvor der bor mange finner. Ogsaa blandt nordmændene i denne del af amtet hersker der adskillig overtro, og de er lettroende. Særlig til alt, som ved- kommer Sygdomme paa mennesker og kvæg, knytter der sig overtro, som at Sygdomme er paasatte, forvoldte ved afdøde osv. Re11SIighedeII lader mange steder meget tilbage at ønske, særlig blandt den finske befolkning og ogsaa mange steder hos den norske, fornemmelig paa fiskeværene. Adskillig fremgang spores dog. I Km“lsø distrikt synes sanSen for bedre boliger, bedre beklædJ1ing og levesæt i det hele jevnt at vokse, ikke mindst blandt den finske del af befolkningen. I)en yngre generation af denne bytter hurtig sit sprog og klædedragt med norsk. Fra ]1yngen heder det: Urenslighe(len er meget stor, dog Synes den personlige rens- 1ighed at staa noget over den ydre, undtagen hos de ublandede
