464 ‘I’ROMSØ AMT. dens Stærke og heldige rival. Tendringen, der har Samme form som nord1andsbaaden og brugtes til la-stdrager paa kortere af- Stande, blir sjeldnere, og jægten, hvormed de nordlandske pro- dukter førtes til Bergen, og som vendte hjem igjen, lastet med handelsvarer fra Bergen, er snart fortrængt af de talrige damp- skibe og vil om føie tid have ophørt at eksistere Jægterne har i mange aarhundreder været brugte i Nordland Med dem fore- gik vareomsætningen med Bergen, og med dem fulgte ogsaa han- delsmænd og embedsmænd, som var bleven ansatte i Nordland og Finmarken, saavel som de unge nordlændinge af begge kjøn, Som skulde fuldende sin uddannelse sydpaa. Bekvemmelighederne ombord var ikke mange; kahytten eller «vængen», som den almindelig kaldtes, var liden og trang; men man kjendte intet bedre og fandt sig tilfreds med befordrin- gen; i de fleste tilfælde kom man lykkelig baade frem og tilbage. De fleste nordlandske jægter byggedes i Ranen paa Helgeland, Beieren i Salten og delvis i bygderne omkring Trondhjemsfjorden. De var af forskjellig Størrelse, optil 30 m. lange, 9 m. brede og 4 m. høie. De var almindelig byggede af sammenklinkede furu- planker med spids forstævn og tvert afskaaret i agterenden, det saakaldte «speil». Forrest i fartøiet var «lugaren», hvor mandskabet, «seglings- karran», havde sine køier og Sit spisekvarter. Agterst var «vængen» eller kahytten; den var for skipper og styrmand samt for stands- personer, der fulgte med som passagerer. Over lugar og «væng» var fast dæk. Hele det øvrige rum var uden dæk og bestemt for lasten, der dækkedes af løse sammentømrede flager af bord, de saakaldte «flakan». Jægten havde intet bougspryd, men en svær, opretstaaende stavn, der ofte ragede 5 a 6 fod opover rælingen, og til den fastgjordes blokker og taljer til bogliner og stag. Takkelagen var en stor mast, gjort af et eneste træ, der ofte hentedes fra Namda1en. Masten fæstedes i fartøiets bund i «kjølsvinet», en tyk stok med udfalsing for masten, og støttedes med optil 6 vant foruden barduner og stag. Seilet til en jægt var ca. 12 m. bredt og 16 m. langt. Det bestod af det egentlige forseil samt bonnetterne, der var fire eller fem iantal og lidsedes fast til forSei1ets nederste kant under hverandre. Seilet minkedes ved at tage ind et eller flere bonnetter, «rive» dem; i storm toges undertiden hele seilet ind, «1ense med tørtak1an):. Til seilets øverste kant var der i hvert hjørne fæstet et firkantet stykke sort tøi, «raanokkan:ɔÞ, det var af grov haardug og vel undertiden af vadme1. Sagnet vidste at fortælle, at det først blev brugt som Sørgetegn over Nordlands berømte skald, a1stadhaugpresten Petter Dass. Sandsynligere er det dog, at det blev brugt af
