N HVALFANGST os lSHAVSFANGST. 411 Hvi(ls)m(let delJ“in (lagenorrhymPhus albirostr119 ) sees ofte, og det er de11, som optræder som springer foran skibene. Hvidskjævingen ((leZflm1s a(,utus: leuCopleurus, RasCh), som længer syd optræder som springer, er sjelden i Tromsø amt. Deljinus tursio forekommer uden tvil, men er ikke fanget. Ni-sen (phoCaena Communis) er almindelig. Dens spæk anvendes ofte ved haakjærringfisket, og den efterstræbes derhos, fordi dens kjed ofte spises og er yndet af befolkningen. Nisen skydes nu mest med kugle og paa mange stederi amtet. Nisegarn er gaaet af brug. I slutningen af det 17de aarhundrede oprettedes et privat etablissement for hvalfangst paa Nibø (Nipø) i Grøtsundet nær Finkroken, nogle mil 11ordostlig for Tromsø. Foretagendet kostede mange penge og mislykkedes aldeles, saaledes som nedenfor omtalt af Petter Dass. Senere,i 1731 og 1732, blev forsøget gjenoptaget, men ogsaa denne gang uden held. Det var kammerraad og foged Andr. Tønder,i forening med to bergenske kjøbmænd, som anlagde dette etablissement, hvor de dertil fornødne huse blev opført. Det er om det først omtalte anlæg til hvalfangst, at Petter Dass skriver: Der kunde man sanke sig Penger som Sand, Om levende Hvale vil drive paa Land Og lade sig Spækket afskjære; Men Havet er vidt, han forva1—er sig vel, Han lar sig ej slænge godvillig ihjel, End puster den Hval i den Bølge. Han sagde paa Nibø de Dannemænd Tak, Som lod ham indbyde; han skjøttet ej Snak Og vilde til Bryllup ej følge. Alting der blev rede, man lavede til Et Gjæstebud baade med Lyst og med Spil, Harpuner istedenfor Tromme, I Sted for Kan-reter at hente den Brud, Blev lavet en Sluppe med St-ænger og Spjud Med Biler og Hakker hin krumme. Paa Nibø blev sluttet det Bryllup at staa, Man bygde der Huser, man kosted’ derpaa Og alle Ting herlig tillavet. Da Højtiden og den berammede Fest Fremskinned’, og alle blev buden til Gjæst, Var Brudgommen længst udi Haven Hvad var her at gjøre? — man sl-nikked ham Bud, Man satte Fartøier og Baade herud Og allesteds Hm-et on1strømmed’; Han lod Sig dog ikke bekvemme dertil, Han bad dem indbyde, hvem Fanden de vil, Det Gjæstebud hannem ej sømme(l. De droge tilbage, forkynde-d’ den Sag, I
