4ll O ’I’ROMSØ AMT. Finhvalen, ogsaa kaldet sildehvalen, silderør, rørhvalen (balæ- 1aoptera 1mus(:ulus), naar den er mager, langrør, er den egentlige loddehval og lever af lodde, sild, samt tildels kril. Den viser sig samtidig med lodden, ofte i slutningen af februar. Længden er 18—2O m., sjelden over 22 m. Knølhvalm (megaptera boops) er maaske den samme som tue- hvalen og hører til de langhaandede finhvaler; den kaldes ogsaa troldhval og langarm. Det er ikke let at komme til at lændse den, og den er derfor den vanskeligste hval at dræbe. Barderne er graaso1—te med gulagtige haar. Den lever ligesom finhva-len af lodde, smaafisk, kril og andre smaa krebsdyr og viser sig tidlig. Længden er som regel 12—16 m.,— men kan naa op til 18 m. Den er kort og fed og mærkelig ved sine lange luffer og sin brede hale. Den er udsat for parasiter, idet store balaner og hvallus og langhalser (C(’)’i])8(Z“í(’7’) vokser paa den. Seihvalen (balænoptera borealis) er fra 12—15 op til 16 m. la11g. Den forekommer i havet ved amtet fra mai til slut- ningen af august. Den lever af den samme copepode (Calam1s flnmar(:h-iCus) som seien, og ligesaa af den samme ræke som blaa- hvalen. Seihvalen er vigtig for fangsten. Den leverer fortrinlige barder, men er den mindste af de fangede arter. Vaagehvalen (balænoptera rostrata) er almindelig; den sees saa- ledes i Tromsøsundet, hvor den er lige almindelig som finhvalen; men den er ikke gjenstand for ja-gt. Bottlenosen eller næbh-valen (hyperoodon rostratum) forekommer ved amtets kyster, men ikke i mængde I Ishavet er den gjen- stand for en ret betydelig fangst langs iskanten. I—Ividjisken (beluga lem-(1s) forekommer nu og da i amtet, selv ind i fjorde som Malangenfjord og Tromsøsundet. Under SpitZ— bergen og Novaja Semlja er den gjenstand for fangst, der til sine tider har været ret betydelig. Grindhvalm (globi(:ephalus melas) forekommer, men der er af denne hval kun ét stort stæng i Grøtavær i Oktober 1875, da der stængtes 180 eksemplarer. Staurhymzingen eller staurvagnen grampu-G glad-iator) er al- mindelig og fanges af og til, idet den tilfældig løber sig paa land. Hoggvagnen er en hval af størrelse som en nise, som angriber bardehvaler som finhvalen, der oftest springer høit op af vandet for at blive kvit sine forfølgere. Hoggvagnen findes ikke i noget museum, og den er maaske ikke andet end unger af staur- vagnen. Det eksemplar af staurvagnen, som er i Tromsø museum, omkom paa den maade, at en edderfugl, som den skulde sluge, sad fast i luftrøret.
