F1SKEB1En. 393 Til driften bruges 4 baade, hver med 2—3 mand. Noten synker som regel ved sin egen vægt, men hvor strømmen er stærk, tillige ved et par stene i de ører, som vender mod denne. Den kan enten sænkes ned paa bunden, eller man driver henover grunden eller mod seistimen, hvis denne spiller i overfladen. Noten trækkes op ved de 4 hjørner, og eftersom baadene nærmer sig hinanden, kommer den til at danne en sæk, hvori seien indesluttes. Anvendelse af synkenot ved seifisket beror paa den egenskab hos seien, at den sætter tilbunds, naar den blir bange for noten «notevar». Denne egenskab deler seien med de fiske, der over- hovedet kan tages med glip, saaledes ungSei eller mort, hvitting og ogsaa torsk; ingen af de fiske, der har den egenskab at stikke tilbunds, naar de blir bange, egner sig at fiskes med posenot og omvendt: de fiske, der ikke sætter tilbunds, naar de blir skræmt, synes ikke at egne sig for at fiskes med synkenot. Saaledes har man ved forsøg paa at fiSke sei med posenot ikke faaet en eneste sei i noten, og omvendt vilde det sikkerlig være vanskeligt at faa makrel i en synkenot. Fiske, der egner sig til fangst med pose- not, er sild, makrel og lodde; i synkenot kan tages sei, torsk og hvitting. Disse fiskenes egenskaber, om de sætter tilbunds eller ei, har stor betydning for de redskaber, der kan anvendes ved fangsten. Seien rodskjæres; den, som fiskes om høsten, blir daarlig og tør, og sælges mest til russerne. Lidt sei er i de senere aar tilvirket til k1ipfisk, og af seifisket faar man ogsaa noget rogn. Seien er overmaade almindelig, mest i sommermaanederne, da den optræder jagende i tætte stimer eller paa bestemte sei- grunde. Den fiskes ogsaa senhøstes. Foruden med not fiskes paa dorg, paa drag og seiekrog, og med garn om høsten. Til seigrundene har fiskerne bestemte med, og paa disse grunder er dybden forskjellig, ofte 5—15 favne. Om h-regning af sei beretter Blom: I de nordlige egne fiskes en mængde sei med hage, eller som det ka1des, hugges. Dette gaar til paa følgende maade: til visse tider gaar seien i store stimer og leger i vandfladen, saa dens ryg spiller i vandskorpen. Saasnart dette bemærkes, søger fiskeren til, ror lige ind i stimet, og en staar i stavnen med en stang, paa hvis ende er befæstet en skarp krog, og med dette instrument hugger han fisken og kaster den ind i baaden Da der til dette fiskeri udfordres megen øvelse og et skarpt øiemaal, er der kun faa, som er ret skikkede dertil. Indbyggeme af Karlsø og Skjervø sogne, samt omkring Hammerfest, udmærker sig især som duelige huggere.
