392 “rno)1Sø AMT. ved et led er befæstet til en jernstilk, i hvis øvre ende er en hulning til deri at sætte et skaft. Om foraaret omtrent ved pintSetider søger en fisk, rognkjeksen, op paa sandgrundene for at gyde Sin rogn, og denne fisk søges af kveiten. Naar veiret er stille, søger fiSkeren hen paa de grunde, hvor bunden er hvid sand (lysbotn), og speider efter kveiter, som ligger paa bunden. Har han fundet kveiten, lægger han sig bag den, befæster sin skutul i linen og til samme en jernstør, som han sætter i sku- tulen, dog saa1edes, at naar han trækker til i linen, gaar jer11— Støren ud af skutulen. Nu synker han skutulen og jernstøren varligen ned til bunden bag kveiten for at lodde dybet, og naar han har dette bestemt, trækker han sig hen over kveiten, løfter skutulen over den og slipper den derpaa. Jernstørens tyngde trykker skutulen igjennem kveiten, og naar den løber afsted, falder jernstøren ud, og skutulen dreier sig, omkring sit led, i kveitens kjød og forhindrer, at den kan slippe ud. Kveiten løber nu og slæber jernstøren med sig, der snart udmatter den. Nogle steder bruges skutuler uden led, dannede af tre i en triangel satte spyd med agnor; men disse ansees for at være mindre hensigts- mæssige.» (Blom— 1827). Sommer— og høstfisket foregaar i Bjarkø hovedsagelig fra de der tidligere nævnte vær samt fra de ved sjøkanten iTopsundet og omkring VaagSfjorden liggende gaarde; fra Ø(flor(l, I—[ekkingen, LøkmÏk, Sommerø, Hillesø, E(lø, R’í“9JleOZ“lllP7I, Ha(éja (Hillesø); Melvik, Risø, Lyngø, Ljøsø (Tromsøsundet); Skarsvaag, Grimshiolmen, Bam- s:m(l, Grøtø, Hatte o. S. v. (Karlsø og Helgø) samt fra 1S‘kj(“)“vøen. Vær for disse fiskerier er: Bjarkø. Melø. Berg. HOZll2FIlil?(Pl’, Bergsøerne og 2lf(yfjoT—d. Hillesø. HekkingeVe og Risholmeu. Tromsøsundet. SkuljÍjor(le):, Lyngø samt Siri-øine-9hav):. Ly11gen. Lyngseidet og Kaafjorden. Karlsø. Karlsø, Grim.9hol-men og Bm“øszm(l. Helgø. Helga RødganmZs(w, Tors1:aag, Grøtø og Flat-:.—ær. Skjervø. 1S7gjerm, Løk-sund og AkkarJýordm. Kvænangen. Seglv“ik, SkO7])(’)l, Alteidet og Baddern. NoMske efter —vei drives fornemmelig fra Steinavær, Melø, Flatø, Helø, Lyngø, Froholmen (Bjarkø); Grøtavær, Sama, Berg (Trondenes); Halvardsø, Svellingen, Ørja, Holmenvær, Bergsøerne, Mefjord (Berg); Hekkingen, hvor der til sine tider kan være samlet et halvt hundrede notlag, og Sommerø (Hillesø); Lyngø, Risø, Ljøsø, Tromvik (Tromsøsundet); Torsvaag, Grimsholmen, Rødgammen, Helge og Karlsø (Karlsø) samt Skjervøen (Skjervø). Synkenot(W er omtrent 6O0 masker i firkant, med en maske- størrelse af omtrent 14 omfar (7 masker) pr. alen. Maskerne i midten er noget tættere end paa siderne.
