394 TRo1æ1Sø AMT. BW)’O8]Vl(’, lange, torsk og stenbit fiskes under sommerfisket for- uden kveite og sei. I slutningen af mai maaned siger brosme fra havet ind i Andsfjorden, siges der, og i juni begynder fisket efter brosme, som sker med 1ine. Til agn bruges almindelig smaasei. Brosmen holder sig ved bunden. I Andsfjorden er brosmefisket ikke ubetydeligt, og brosmen er tilstede i mængde. Linens angler — som sædvanlig er fra 7—9OO — er ofte næsten i hvert sæt alle bidte. Naar brosmen trækkes, skyder maven, fyldt med luft, fremigjennem gabet, saa den flyder op. Linefiskerne kan da, saa langt øiet naar, se brosme paa brosme henover vandfladen. Brosmefiskeriet finder Sted til slutningen af september, efter hvilken tid den gaar tilhavs. I sommerfisket deltager fra amtet omtrent 2000 mand, hvoraf noget over halvparten med seinot, resten med liner og gangvad. De fleste notebrug hører hjemme i Skjervø og Lyngen, i de senere aar omkring 40 fra hvert herred. Nogle faa notlag fra Tromsøsundet (8), Balsfjorden (5), Karlsø og Bjarkø (2—3) har ogsaa deltaget i det. Fra de østre strøg reiser ogsaa en del af befolkningen til Finmarken for at drive dette fiske. . Udbyttet af samtlige sommer— og høstfiskerier, som kommer paa markedet, kan sættes aar om andet til gode 2 millioner kg. fisk og 26OO bl. tran. Desuden afhændes en del af fangsten til russerne, der har tilladelse til at kjøbe eller tiltuske sig raa og saltet fisk paa visse steder, saaledes som omtalt under handelen. Paa grund af tiden, da dette fiske indtræffer, er det i varme sommere vanskeligt at faa et godt produkt ved hængning, saasom marken eller makken — som den her kaldes — da er slem. Denne uleilighed, som er fælles for alt sommerfiske, afhjælpes under almindelige omstændigheder af russerne, som i makketiden, fra 1ste juli til 15 august, kjøber raafisken ved tuskning, især mod mel, til nedsaltning i sine fartøier. Den torsk og kveite, som fanges om sommeren paa disse kanter, kjøbes da, forsaavidt den ikke kommer til anvendelse straks i fiskernes husho1dning, af russerne. Det er betydelige kvantiteter fisk, som paa denne maade gaar til russerne; deres maade at tilberede fisken paa er tildels forskjellig fra vor, og her hidsættes derfor efter meddelelse fra geueralkonsulatet i Arkangel et par eksempler paa, hvorledes de ti1bereder samme; de bager nemlig fisken tildels ind i deig. S1(ppe paa kveitehoveder. Det saltede kveitehoved eller dele deraf lægges i vand, til
