BELl(iGENHED, INI)l)I—2I‘ING OG GRA—2NI)Sl-2R. 19î mellemliggende distrikt ved sjøen — äd.va;raJ41ger, PeisenL Ne.iden osv. — skatlagde de begge fredelig Dette blev egentlig aldrig ord- net, grænÎl§émøderne kom aldrig istand, og saaledes vedblev det halv- lovløse forhold med protes“ter fra begge sider indtM’ra;lît“aten‘ af 1—8;26“.— Grændsen mellem Tromsø amt og Sverige (og senere Fin- land) bestemtes ved g.rændsetraktaten i 175l, og er tidligere for Tromsø amt meddelt 1 detaljen. ’ Tromsø amt eller Senjen og Tromsen distrikter hørte, som omtalt, til Hal’ðg“alan(l; de udgjorde senere to len, Senjen len og TY0mS(?Kl1ëH. Efter souverainitetens indførelse udgjorde de en del af Nordlands amt, indtil de ved forordning af 5te september 1787 blev med det saakaldte Va-rdøhus amt eller det egentlige Finmarken forenet under det da oprettede Fimnarkens amt Ved den før nævnte lov af 8de januar 1866 blev endelig Tromsø og Senjen fogderi udskilt fra Finmarkens amt som et særskilt amt, Tromsø amt Amtet hørte i middelalderen til Nidaros bispedømme (dioePPse.s- ÂÝí(IT’OSí(å7l6’l“—S), og senere til Tron(lhjems stift. Fra 1803 fik Nord- lands amt og Finmarkens amt særskilt biskop, svarende til det nuværende Tromsø sti-ft. — K(u-ten-. Over Tromsø amt er der et af den geografiske op- maaling udgivet kart i 111aalestokkenJ—J—Êj)0,()O0. Kart over Tromsø amt, s(1mmen(lraget efler 4de i (I(M’(*)l-B 1869, ]87() og 187’.2 “foretag“m‘ krokeringer, udgivet af den geograjiske op naa-(aling —I8I’:(, I)ette kart er optaget i anledning af de svenske fi1111el’S beitning efter forslag af den ved kgl. res. af 29de mai 1866 nedsatte kom- mission, der fremkom med et motiveret udkast til lov om finnerne. Denne kommission fandt det nødvendigt, at der indhentedes nøiagtig kundskab om disse strækningers Omfang og beskaffenhed, og foreslog som det bedste middel hertil, at lade landet befare, opmaa-le og kartlægge af mænd af faget. Karterne, der ikke skulde omfat-te mere end Tromsø amts fastlandsdele, maatte op- tages i større maalestok og ved hjælp af en medfølgende beskri- velse indeholde særskilte oplysninger med hensyn til de krav, som renholdet sti1ler, saasom om vekstforholde, skoge, græslier, mos— og myrstrækninger, golde vidder, hvorvidt fjeldene er be- dækkede med sne aaret rundt eller er snebare fra sommerens begyndelse, samt om de gamle renveie fra grændsen nedad mod l(ysten. Beskrivelsen maatte derhos indeholde angivelse af, hvor stort antal ren der kunde skjønnes at burde beite paa de dertil skikkede steder. Arbeidet blev imidlertid udstrakt over hele amtet eller ogsaa til øerne.
