(,1 ff“’‘’ — XV—:: .Xr(:.1“ C.— “ 1— m— .ÊɔfPfiH.ÞA
- I( B(1j
.7 ri C“Y’— H—-Z S l 8 ’l’l‘l()MSØ AM’l’. til grændseelv end Skibotnelven, der dannes af 2 hovedarme, saa er gTændseelv. man bliver i tvivl om, hvilken af disse der áx. Tljj“(lM(’llt(ll, finsk T(’l’“)Ií(’IIlf, kaldet é=ft-er G. Storm) af nordmænd og svensker i det sekstende aarhundrede «Trines», er identisk med den nuværende lappeby pO)lOi, beliggende paa det østligste nes paa den lappiske halvø. Vale((gi (Välijoki) er som før nævnt en bielv til Umba. Efter dette strakte Finmarken sig, saalangt nordmændene krævede skat, helt rundt lîíH“vøe11““ mellen1ÏIsl1avet-Jeg Ä“det hvide Hav lll(lf-ll ClΗmbas E—i“eÎv“““paË1Ï‘—îÌZY1îðla“lakskysten, medens “r(is-se1Ïffe““ku“ì1—de Ee- skatteÏ“fljËjðjî1íe f1l“Ï‘y11g§tue11. W Det blir en kystStrækning paa over 2O() geografiske mils længde, hvor nordmændene og russerne kunde beskatte finner og halvfinner. At nordmændene besøgte disse egne blot ti1sjøs, er neppe rigtigt; thi opregningen af Skattedistrikterne i norske rigsregi- stranter (III, s. 5339—4l) viser, at de har opkrævet skat ogsaa i afstand fra kysterne. ](1—reiserne drev handel paa Finmarken allerede i 9de aarhun- drede og laa allerede dengang i strid med nordmænd om finnerne. De førte sine ba-a-de op ad Kemi, Torneå med bifloder, Lule(i og Pit(1(i. Da Finland kom under Sverige, blev deres rettigheder bekræftede af de svenske konger; de flyttede da efterhaanden fra Tavastland og —C,ajanien (Kvænland) vestover forbi Tornea og nedsatte sig i Vesterbotn; da de eller mange af dem kom fra Birka1a (Pirkala) Sogn, fik de navn b‘i)’fl’(lZ(IbO(’]’, Senere bir- k(u“l(“r. De svenske konger krævede først i Gustav Va-sa-S tid af- gifter af birkarlerne. Disse søgte ofte ned til de finmarkske fjorde, og deraf kom strid mellem birkarler (kvæner) og de norske skattefogder. Da birkarlerne fortrængtes i 16de aarhun- drede af svenske finnefogder, gjorde disse fordring paa at lægge alle norske finner i skat fra Tysfjorden i S. til Vadsø i n. ø. Russerne afstod ved freden i Tensin i 1595 intet til Sve- rige, men en græJ1dsetraktat— g1gå96 betegnede grændsen mellem Finland og russisk Kare1en lige til Nordishavet (Sydvaranger), og deraf benyttede Svenskerne sig til at*pZ.Ërsta-a, at russerne ogsaa havde afstaaet sin skatteret over finnerne i norsk Finmarken, og krævede nu 2Z‘B finneskat mod den norske konges 1,—“:x. Dette blev a-fvist, men førte til krigen 16] l-13, som endte med, at —den svenske konge maatte opgive 1inneskatten paa den norske side, og videre til strid mellem russer og Norge Da russiske skattekrævere kom til Finn1arken, blev de afviste af den norske foged. Følgen var, at russerne nu afviste norske skattekrævere paa Kolal1alvøen, og (ler dannede sig da det forhold, at den dansk-norske konge hæv- dede I‘’i“mm“k1w for sig, russerne ]1,()Z(Ih(IZt’(I(W for sig Kun det
