2O TROMSØ AMT. Det bør erindres, at dette kart er et krokeringsarb(ïide, til hvilket der ikke ka-n stilles saa store —fordringer som til de almin- delige amtskarter. Til støi-relSen af —amtet havde man tidligere ikke kjendskab, saa at det heder i Krafts beskrive1se, at dets virkelige udstrækning og arealindhold er ubekjendt, og kan ikke med nogenlunde rimelighed angives. I det af den geografiske opmaalings (lirektion under 19de marts l868 afgivne forslag til en fuldstændig opmaaling af Tromsø amts-f(1stlan(ls(lele var disse ans1aaede til 170 norske kvadratmil eller 20692 km.2, hvilket kom Sandheden temmelig nær, eftersom arealet af fastlandet ved opmaalingen viste sig at være 20486 km.=’ For kysterne havde man a-llerede tidligere generalkart over den. norske kyst, udgivet under bestyrelse af opmaalingens direk- tion af Vibe; det var karter fra 1844 og 1849. A—;ntskartet er ogsaa gjengivet i maaleStokken WAooouo, og det er dette kart, som ledsager denne beskrivelse. “ C—-..—-ý-—-—.—; Natu1—lig beskaffenhed. 1 Kystherreder, fjordherreder og indlandsherreder. Lan- det i Tromsø amt bestaar af fastland og øer. Af amtets areal 26 246,10 km.9 er hele 576O km.2 eller 21.9 0Zo øer. Efter den naturlige beskaffenhed kunde amtets herreder maa- ske deles i kystherreder, fjordherreder og indlandsherreder, hvor da de første naar ud mod det aabne hav“, som er fiskerigt, og hvor fiskeri derfor er hovedJ1æringsvei. Disse kystherreder ind- tager en væsentlig del af det vilde gneis— og granitland, i-amtets nordvestlige del; de er fattige paa skog, korn dyrkes kuni et par af de sydligste herreder. Til kystherre(lerne kan regnes Bjarkø, Bar-g, Hillesø, Tromsøs-Zmdet, HeZgø, Karl-Sø og Skjervø herreder. þ)ordherrederne bestaar af landet omkring fjordene; flskeriet spiller, indenfor disse herreders grændser, ikke den rol1e, som i kystherrederne; disse landskaber bestaar i store dele af amtet af lagdelte bergarter, der giver gode beiter; dog ogsaa af vildt gab- broland. Fjordherrederne ha-r ofte adskillig frodig birkeskog, nogle steder er der furuskog; kornavlen har i de fleste herreder nogen betydning; der er ofte meget dyrkningsland. Til fjordherrederne kan henføres: ](1:aíZî)“or(l, Trondenes, Ib- bestad, S(2Z(l’)lg(’)2. Ti-anø, Dy-rø,Sørre129en, Le)mik(w, Malang(w, Bal.vjjord, Lyng(“n, Nor-dreis(1n og Kv(enangev herreder. IIIdZ(l)ld-Sh(3)’)’(’(Z(3)’7l(3 skulde da være de herreder-, som ikke naar frem til havet eller fjorden, og hvor fiskeriet inden heri-edets
