F1NNER OG Hr-:N. 221 Man har seet et stykke bomulds1ærred paa bordet i julen; men ellers benyttes ikke dug, ligesom heller ikke gafler og tal- lerkener. Selv om disse ting haves, benyttes de kun for de sjeldne fremmede. I de fleste huse findes de ikke engang. Paa hver gaard findes almindelig en «spisebænk», hvorpaa man spiser. Den er 2—3 alen lang og høiden fra 2—8 kvar- ter opover, eftersom folk er store paa det, og om den sidder da de spisende i huket stilling paa mindre bænke eller skamler om- trent i samme høide som maden. Fedtet og leveren af fisken, som koges, er ofte sammen, om hinanden, i 1 eller 2 fade. Man spiser med fingrene. Om sommeren spiser man, naar det er godveir, ofte fisken ude. Naar hun, som koger fisken, har øst den op, løber hun med fiskefadene ud paa marken, og de andre følger efter for at spise. Der lægger de sig efter hverandre paa marken omkring fiskefadene, støttet paa albuerne; affaldet af fisken kaster de hen paa marken omkring fiskefadene; naar man spiser inde i huset, lægges affaldet almindelig paa spisebænken. Bordbøn læses ikke før maaltidet; enhver siger kun: «Jesus sig- ne!» I begyndelsen har man ikke stor tid til at prate; enhver spiser paa bare livet; den, som først begynder at blive mæt, begynder sædvanlig først at prate. Efter maaltidet lader moderen et af børnene læse: «Gud ske tak og ære, han, som havde givet og skabt, for disse gode og smukke gaver.» Siden maa børnene gaa om og takke enhver med haanden. Naar man er paa et fremmed sted, takker ogsaa voksne husets folk med haanden, baade for mad og kaffe, almindelig paa norsk: «Tak for maden l» undertiden baade norsk og finsk: «Tak for maden, gitos ænnat borramuSaid oudast!» Som oftest brugtes i Lyngen bygmelSuppe om morgenen; efter omstændighederne er smaaskaarne kjødbiter i suppen, eller ogsaa fersk — ikke saltet — frosen torsk, der skjæres i pas- sende stykker; naar det er kogt, tages disse op og renskes, saa at fisken blev fri for ben og skind; derpaa vispes mel i gryden, og straks lægges op i Suppen den renskede fisk, der ved omrøring med øsen knuses smaa, saa at der under spisningen følger flere smaabiter med hver skefuld suppe. Har man frossen garnsild, koges ogsaa sildgryn til afveksling Er samtlige husets folk hjemme om dagene, koges der fisk til middags og til kvelds atter suppe med noget mere kjød som salgga (til at give kraft og smag), eller ogsaa bygmelsgrød. Havregryn til suppe og grød bruges kun sjeldnere. Hvis mændene er fraværende i skog- arbeide, spises der til middags brød med speget salt fisk med kaffe efter eller ogsaa surme1k fra sommeren. Til kvelds koges i almindelighed fisk. Hvis man har poteter, hører disse med til fisken.
