222 TROMSØ AMT. I mere velholdne huse benyttes forholdsvis oftere kjød og smør, ogsaa ost, den saakaldte hvidost, lavet paa to maader, en- ten som kjæsost eller ogsaa som sænost. “ Dette er maaltiderne i vintertiden. Hovedmaaltiderne er da to, om morgenen og om kvelden. Vaaren og hele sommeren er der ikke mere nogen særskilt regel for disse maaltider; kjørene har da kalvet, og man har me1k, der spises med brød — kage. Maaltidet med kogt mad er om sommeren kun fisk, tildels fersk, dels gammel (sur). Grøden spises paa hjemstedet med melk; sjeldnere med Smør og sirup, paa fiskerierne med Smør og sirup, ei den senere tid ogsaa med sukker istedetfor sirup. Flesk benyt- tes ikke paa hjemstedet. Om sommeren er der ingen hovedmaaltider, idet man benyt- ter melk og brød og ofte tildels Smør og dertil fiskekogning. Om sommeren er der overhovedet ikke reglementerede spisetider. Fisken skylles ikke altid, førend den lægges i gryden, og (isk, poteter og lever koges sammen i en gryde, heder det fra Kvænangen. Naar fisken er kogt, blæser man fedtet af, og fisk og poteter øses om hinanden op i et træfad. Fersk fisk pleier man at koge midt om natten; og da er man gjerne samlet for at spise den sammen. Ellers er det som sagt sjelden nogen fast spisetid, de voksne spiser melk og brød, naar de bliver sultne. Børnene som smaa danner dog en und- tagelse. Al kogning udføres i stuen. De, der har grue i gangen, koger dog der om sommeren; om vinteren vilde man gjerne have al varme i beboelsesrummet, hvad enten det er stue eller gamme. Ferskt kjød spises almindelig kun under slagtningen, der foregaar om høsten. Kjød af naut saltes almindelig i en tønde, dog ikke i spegsalt. Tønden eller koppen lægges da i udhuset for at fryse. Sauekjød saltes ogsaa saapasse, at det faar smag af salt. Naar saltet er braanet, hænges det ud for at tørkes og hænges derefter i huset. Flesk benyttes sjelden af finner. Det kjøbes i handelen og nydes baade stegt og kogt, og nogle betragter det som delikatesse, skjønt det heder i en ældre amtmands indberetning, at finnerne har en jødisk modbydelighed for flesk. Salt bruges ogsaa i theen — laurbærbladthe — oftest ogsaa i kaffen. Melken benyttes baade fersk og sur, dog mest sur. Den opbevares fra sommeren i ankere og tønder og nydes om vin- teren, som den er, uden nogen tilsætning undtagen lidt vand, hvis den er bleven for sur eller harsk. Nogle ynder at have bær — krækebær — ogsaa tyttebær, sanket om sommeren, melken.
