220 TROMSO AMT. I Helle1nobotn i Tysfjorden spørger beilemanden, naar frieren kommer med ham og sine slægtninge for at foretage det officielle frieri: «Faar vi lov at koge kaffe?» Derpaa svares: «Ja, kog!» eller ogsaa: «Nei.» Hvis de ikke faar lov, koger de alligevel; men det kan da hænde, at en eller anden af pigens slægt sparker kaffekjedlen om, saa de maa rømme gammen. Naar kaffen er kogt, bydes pigens slægtninge, og hvis nogen drikker, er det tegn paa, at han gir sit samtykke til partiet Finnernes madlagning. Fje1dfim1e1—ne spiser almindelig 3 gange om dagen, men har ikke faste spisetider. Kveldsmaaltidet er hovedmaaltid; da koger de helst renI1ý()d. K(rffe er den almindelige drik foruden vand. Karve bruges undertiden i pølse og brød, ellers ikke. Af sløke (angeliCa ar(?hangeli()a) nydes stengelen. Bladene kan karves fint og koges sammen til en grød, der blandes med en lige mængde renmelk; da faar man den følgende vaar en efter fin- nernes mening god spise. Roden af sløke bruges ikke. Syregræs karves fint og koges sammen til en tyk grød, der blandes med en lige del renmelk.1) Gafler, tallerkener og borddug bruges ikke. Ren“melken opbevares i trækagger eller i kongehætter (af renen); i sidste tilfælde hænges den op i røghullet og tørkes ind. Melken bruges væsentlig til «kaffemelk». Delvis ystes der Ost af renmelken; ogsaa osten skjæres op i kaffen. Naar det bliver saa koldt, helder man melken i en bøtte og lader den fryse til en klump. Finnerne bruger som drikkerør et hult ben af en fuglevinge. Sjøjinner spiser til frokost ofte Smør og finnekage, til mid- dag flsk. Man har ingen bestemt tid for maaltiderne. Naar man faar fersk fisk f. eks., koger man den almindelig naarsomhelst. Fersk mad foretrækkes for saltet. Kaffe nydes til overmaal. Al kogt mad spiser alle personer af huset sammen om vin- teren, dog saaledes at enhver spiser efter hvert, de har tid til at komme. “
—0
’) Dette kan ske paa følgende maade: En renmave (kongehætten) skylles ren og vrænges. Deri helder finnerne syregræsgrød og derover renmelk, hvorpaa renmaven hænges op i teltet; indholdet svinder ind, hvorpaa altid ny grød og ny melk fyldes paa. Tilslut, naar renmaven bliver fuld, gjem- mes den. Indholdet bliver da tilslut en tyk, ham-d grød af graag1—on farve Den spises, gnedet ud i renmelk, af finnerne som en delikatessc.
