214 TnoMsø AMT. U nes. Af det finske nallat = afkappe dannes f. eks. ved tillæg af -k nalak en ren med afkappede horn; af bossot = blæse bosanas pust; af ruottat: gallopere ruotatak spor efter galloperende dyr; Saaledes er det ogsaa i kvænsk. Disse afledningsendelser har visselig alle engang været selvstændige ord. Saaledes forekommer endnu i finsk det vuotta, som danner abstrakter af adjektiver (f. eks. b‘llöl’)’(97“l(Ol“f(l = godhed) som eget ord f. eks. i vutti mlddet: iagttage. Navnlig er de verbale afledninger meget talrige. Der er f. eks. afledninger, som betegner den enkelte handling (finsk muik- kit: gjøre et hop) og den gjentagne handling (finsk njuikkot -: gjøre flere hop), afledninger som betegner, at man lader grundordets handling udføre (finsk (‘?i6?)’Ot(’t = bringe til at græde
- (?í(’)’)’Off), at ha1:dlingen sker pludselig, at den fortsættes gjen-
nem lang tid, at den foregaar i det smaa, i kort tid osv. Paa denne maade blir sproget rigt paa afskygninger. Dertil kommer en stor rigdom paa billedlige udtryk. Det finske og navnlig det kvænske sprog har faaet betydning for studiet af .æl(lre germanske sprog, derved at de fra disse har optaget en hel ‘række af laa-neord, og disse laaneord synes i mange tilfælde at repræsentere en periode, da de germanske sprog stod paa et meget tidligt trin i lydl-ig udvikling Efter den dan- ske sprogforsker Thomsen, som først videnskabelig undersøgte spørgsmaalet, forudsætter mange af disse laaneord en sprogform svarende til den, som findes paa runeindskrifter fra det 3dje aar- hundrede Dette har for finskens vedkommende været bestridt af Qvigstad, og Spørgsmaalet er vel endnu uafgjort. Af slige laaneord kan nævnes ail(‘gas hellig: oldnorsk heilagr; finsk gom- gas, kvænSk kemingas: on. kom-ungr, konge; finsk r-igges, kvænsk -z“engas ring; finsk labbes lam, kvænsk lammas, faar osv. Foruden disse laaneord fra germansk findes der ogsaa ide finske sprog endnu andre lag af laaneord fra de litauisk-slaviSke og de iranske sprog. Det kvænske sprog, som hører til ku1tur— og literaturspro- gene, er mere udviklet og studeret end det finske. Men det kvæn- ske Sprogs historie og bearbeidelse har intet med Norge at gjøre, da kvænerne er indflyttede fremmede folk. Den hos os nu mest brugte lærebog i kvænsk er A. II. Kallio, Finsk elementarbok. I II. Helsingfors (flere oplag). Derimod er det saagodtsom udelukkende nordmænd eller i Norge bosatte mænd, som har bearbeidet det finske Sprogs gram- matik, først dansken Knud Lee-m (1697—1774), som fra 1725 var missionær iPorsanger og Laksefjord og l728 blev Sognepræst i Alten — Talvik. Han udgav l748 en finsk grammatik (En Lappisk Gramàtica Efter den Dialect, som bruges af Fjeld-Lapperne udi
