FINNER OG m::N. 215 Porsanger-Fiorden, Samt Et Register over de udi samme Gra- matica anførte Observationers Indhold . . . forfattet af Knud Leem. Kiøbenhavn 1748); før ham havde rigtignok þ)ellstrøm (1738) og G(mander (1743) udgivet finske grammatiker. Leem. skyldes og- saa det første finske lexikon (Lexicon Lapponicum Bipartitum, Laponico-I)anico-Latinum & Danico-Latino-Lapponicum cum Indice Latino. Pars I, Lapponico Danico-Latina. Cura Se studio Canuti Leemii. Nidrosia 1768. Pars II. Danico-Latino-Lapponica. Cura & studio Gerhardi Sandberjii. Havnia 1781.) Leems arbeider var fortræffelige for sin tid; de lider imid- lertid under en mangelf-uld lydbetegnelse. Det samme gjælder den berømte danske sprogforsker Rasmus Rasks grammatik (Ræ- sonneret Lappisk Sproglære efter den Sprogart, som bruges af Fjeldlapperne i Porsangerfjorden i Finmarken, udarbeidet af Ras- mus Rask. En 0marbeidelse af Prof. Knud Leems Lappiske gramatica. København 1832.) Det var først N. V. Stockfleth, som indførte en bedre retskrivning, og denne har med smaa for- andringer holdt sig til vore dage, uagtet heller ikke den tilfreds- stiller alle fordringer. Stockfleth udgav i 184O en finsk grammatik (Grammatik i det 1appiske Sprog, saaledes som det tales i Norsk Finmarken. Del I. [eneste] Bogstav — og Formlæren. Christiania 1840). Denne er siden blit fortrængt af .Y. .4. Fri-is, Lappisk Grammatik. Christia- nia 18—56. Som lærebog bruges nu mest Sigv. Nielsen Lappisk Elementarbog. Kristiania 1882. Af ordbøger bruges .]. A. Friis, 0rdbog over det lappiske Sprog. Christiania 1887 og N. V. Stod-.;fleth, Norsk-Lappisk 0rdbog. Christiania l852. HuSgeraad og klædedragt Fje1dfinnemes telt har kun et rum. Behøves flere rum til opbevaring af madvarer, sættes op et særskilt telt ganske nær. Kogekjedelen hænger gjerne stadig over i1dstedet; videre er i teltet en eller flere aflange og ved enderne afrundede kiste-r (gisak), der ogsaa benyttes til at sidde paa, og som br11ges til opbevari11gssted for kaffekopper og skeer, ogsaa for kaffepose, grynpose m. m. Gulvet i teltet er ofte dækket med smaa ris- kvister, særlig af birketræ. Teltdækket bestaar om vinteren af grener (uldtæpper), om sommeren af gamle seil (kjøbt i Norge) eller af strylærred (kjobt i Fin1and). Husgeraa(let i et Jýeld;flntelt— er: 1. I gryde med flad bund (uden fødder) til at koge i; 2. 1 kobberkjedel til at smelte sne i (ti1 koge— og drikkevand); 8. 1 kjedel til at vaske børn, barnetøi og klæder; 4. Kaffe- kjed1er. I en liden husholdning klarer man sig med to kaffekjedler,
