212 TROMSØ AMT. 7. Komitativ, som betegner ledsagelse og middel; Son bo(Ìi a(Vine.s han kom med sin far; öuoppat ak.§oinW at hugge med økse. Denne sidste kasus forekommer kun i enkeltal. I kvænsk er forholdet endnu mere indviklet, og man har her hele 15 kasus. Ogsaa i finsk synes deres tal oprindelig at have været større, da man finder spor af tabte kasus. Finsk og kvænsk mangler baade den bestemte og den ube- stemte artikel, og har ikke forskjellige former for kjøn. Skal disse adskilles, saa sker det ved egne ord eller ved sammensæt- ninger. Paa finsk heder f. eks. et barn man-na, et guttebarn bardne og et pigebarn nieidda; en ulv heder gumpe, en hanulv (Ðikko-gumpe og en hunulv ra“tZja-gumpe osv. Paa kvænsk betyder paa samme vis mies-ihminen en mandsperson, 1nais-ihminen en kvin desperson; koiras-teiri en aarhane, naaras-teirWi en aarhøne. Adjektiverne har paa finsk oftest en dobbelt form, eftersom de staar alene eller føiede til et substantiv. Naar f. eks. ælUoi betyr fyrig, saa heder et fyrigt barn ælOos m(mna. Adjektiverne har som paa norsk gradbøining (komparation), og denne findes til og med ved enkelte substantiver. Til finsk oaivve hoved dannes f. eks. komparativ oaivab = overordnet, og superlativ oa“iva“mu.§: øverste, høvding. Til komparativen kan videre føies et formindskelSestillæg Til buðreb bedre dannes paa den maade et buörebu.§ lidt bedre osv. Talbetegnelserne er grundede paa decimalsystemet. Indtil 7 stemmer de finsk-ugriske sprog gjennemgaaende overens. 8 og 9 er sammensatte og betegner 2 henholdsvis l ifra (nemlig 1O). Paa finsk heder saaledes 1 okla og 9 OZl)(’(? én ifra; 2 guokte og 8 gav(—e.— paa kvænsk 1 yksi og 9 yhdeks(in; 2 kak-S—i og 8 kahdeksan. 20, 3O osv. betegnes som toti, treti, osv. Ordene- tallene dannes med undtagelse af det første og andet gjennem- gaaende af grundtallene. Til finsk golbma 3 dannes goal-mad 3dje; til kvænsk kolme 3 dannes kolmas 3dje ovs. De personlige pronominer bøies i nogenlunde overensstem- melse med substantiverne. Paa finsk har de ligesom pos- sessivsuffixerne tre tal, nemlig foruden ental og flertal ogsaa et total. Som eiendomspronominer (possessive pronominer) bruges en- ten genitiv af de personlige pronominer eller visse med disse sammenhængende dannede endelSer. Paa finsk heder f. eks. jeg mon og haand metta. Min haand heder saa gietfa —m; gir-je, bog, gixjam, min bog, som da faar sin egen bøining; —m hæn- ger sammen med mon. — Paa kvænsk heder jeg mund og haand ktIsi, min haand k(’iteni; k“ixja, bog; kiv?j(mi; min bog. De relative pronominer antages at have udviklet sig af de spørgende. Paa finsk har vi for begge slags pronominer gi,
