I—’INNER OG REN. 211 Det finske og kvænske sprog har mange eiendommeligheder. Meget omtalt har den saakaldte vokalharmoni været, som man før troede at gjenfinde i alle finsk-ugriske sprog, men som dog ikke findes i finsk. I kvænsk er den derimod gjennemført Det kvænske sprog har følgende selv1yd (vokaler) a, o, u (haarde); d, ö, y (bløde); e, i (ligegyldige). Naar stammestavelsen inde- holder en haard selv1yd (vokal) eller en dermed sammensat tve- lyd (d.iftong), kan ingen af de følgende stavelser faa en blød vokal eller d.iftong, eller omvendt. Dette er vokalharmonien. Kun de ligegyldige vokaler kan forenes med begge rækker; dog fore- trækker de de bløde. Man siger f. eks. suomalainen = kvæn (finne), men ven(’tltt-in-en = russer; lainen fordi der iforegaaende sta- velse staar a, läinen, fordi der i foregaaende stavelse staar ä; tale-ssa i gaarden; men veda9sá i vandet osv. Til denne vokalharmoni er der ingen spor i finsk. Derimod forekommer her en tilbagevirkende omlyd, idet et i ö, u bevirker, at i foregaaende stavelse æ blir til e, oa til o, uo til u og ie til i, f. eks. ællo hjord, men ellui; bævdde bord, men beudi; goatte telt, men godi; suolo ø, men sullust; gietta haand, men gitti. De gjensidige forhold mellem de finske og kvænske vo- kaler i ord, der oprindelig er de samme, er overhovedet ind- viklet, overgangene er mangfoldige og ofte besynderlige og regelløse. Ogsaa i medlydene (konsonanterne) er der adskillig forskjel mellem finsk og kvænsk. Intet oprindelig finsk ord kan be- gynde eller slutte med mer end en konsonant; men forøvrigt findes der saavel i finsk som i kvænsk en hel række lydlove, efter hvilke vokalerne forandres saavel inde i ordene som i slutningen. “ Substantivemes bøining udmærker sig ved en mængde kasus. I finsk er der saaledes: 1. Nominativ til betegnelse af subjektet, ogsaa brugt i tiltale. 2. Infinitiv til betegnelse af objektet. 3. Genitiv til betegnelse af eiendom eller sammenhæng 4. Allativ, som betegner stedet, hvorhen en bevægelse fore- gaar (goattai = ind i gammen), eller den, med hensyn til hvem noget gjøres (aðöe addi bardnasis girje = faderen gav sin søn en bog). 5. Lokativ, som betegner stedet, hvor noget foregaar, eller hvorfra noget udgaar: sida9t hjemme eller hjemmefra. 6. Præd.ikativ, som betegner det man er som, eller blir til: son læ su lutte bal-uvalægjen = han er hos ham som tjener; audo- gassan saddat == blive salig.
