Ældre inddelinger. –t Fornlevninger. gå Ældre inddelinger. W F0rnlevninger. Ældre inddelinger. Stavanger amt var i middelalderen et af Norges ty1ker. Dets ældste bekjendte navn er Rogaland. Dette gik af brug allerede i det 13de aarhundrede, som det synes i dettes første halvdel, og afløstes af Rygjajylki. Begge navne er dannede af indbyggernes navn Rygir. Rygja.fylki betegnede altsaa oprindelig hele Stavanger amt, ikke, som nu, i formen Ryfylke, alene dets nordlige del. I denne mere om- fattende betydning vedblev navnet at bruges indtil noget ind i det 16de aarhundrede Af navne paa landskabets enkelte dele forekommer ‘]’aðarr (Jæderen) allerede meget tidlig; det nuværende Ryfylke betegnedesimid-A delalderen og endnu tildels i 16de aarhundrede med navnet Fj ordene (i Firðum). Fra 16de aarhundrede af forekommer de nu brugelige del- navne Daiene, Jæderen og Ryfylke med sin senere begrænsning; dog maa merkes, at grænsen mellem Ryfylke paa den ene side og Jæde- ren og Dalene paa den anden i ældre tid tildels gik noget sydligere end nn. Den til Ryfylke hørende Høle skibrede omfattede nemlig oprindelig ogsaa Riskekverven af Hetland her-red. den sydøstlige del af Høiland herred og den største del af Gjesdal sogn. Heraf fragik Gjesdal allerede i 17de aarhundrede ( mellem 1610 og 1668), da det blev en egen skibrede. ligesom Riskekverven ved samme tid lagdes til Gand skibrede (Høiland); -den omtalte del af Høiland overgik derimod først ved res. af 19 oktbr. ]840 fra Ryfylke til Jæderen og Dalenes fogderi. Det gamle Rygjafylkes grænser var de samme som Stavanger amts indtil res. af ‘ 19 decbr. 1837, der henlagde en del af Lund tinglag til Lister og Mandal amt, og res. af 6 juni 1840, hvorved den sydvestlige del af Sveen sogn i Søndhordland, der før havde hørt til Skaare tinglag i Stavanger amt, oVerførtes til Søndre Bergenhus amt, medens omvendt nogle gaarde i Skjold sogn, der før havde ligget under Fjære tinglag i Søndre Bergenhus amt. lagdes til Stavanger amt. Derimod har Røldal sogn. der ligeindti1 1862 laa under Ryfylke provsti og Kristiansands stift. i verdslig henseende vistnok altid hørt til Hardanger. Den gamle grænse i S var altsaa Sireaaens vasdrag i hele dets længde. og grænsepunktet ved søen i N var Ryvarden sy(llig i Sveen sogn. der vel er identisk med Flökavarði, som tidlig i middelalderen næv- nes som liggende der, )ɔhvor Hordaland og Rogaland mødes« (benævnt efter en af Islands opdagere, Floke V ilgerdsøn. som begyndte Sin islands- fart herfra î). Z) Landnaamabok I, kap. 2. Peder Claussøn Friis (Samlede Skr., udg. af Stor-1n, s. 333) beretter-, at hele Sveen sogn oprindelig skulde have hørt til Stavanger stift. men i sin tid være henlagt til Bergens stift som erstatning for. at Eidfjord i Hardanger- at’ dette var bleven afgivet til Stavanger stift for at gjøre reisen til llalIingdal og Valdres. som i middelalderen laa under Stavanger biskop, lettere for denne Det eg-nes tvilsomt.– om den. trad1t1on er rigtig, hvor-gaa denne mening er bygget„ at veen oprindelig 1 ge1stl1g henseende har hørt til tavanger stift; sognet blev heller ikke givet tillige til Stay-anger stift, efterat Hallingdal og Valdres i 163l var fra- skilt stiftet og idfjor(l gik tilbage til Bag-gaae stift. uagtet det var foreslaaet af begge b1sper og af en kongelig k0mm1ss1on i I BéAarsberetning fra foreningen til norske fortidsm1ndesmerke1–s bevar1ng 1860 s. 7). en i ethvert tilfælde maa det være mig
