Side:Norges land og folk - Stavanger amt.djvu/93

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


86 XL Stavanger a1nt. I geistlig henseende har amtet lige fra Stavanger stifts oprettelse antagelig i begyndelsen af det 12te aarhundrede ligget under dette stift, eller fra 1682, da bispesædet befaledes flyttet, til Kristiansands stift. Amtet Var allerede i 1626 delt i de samme 5 provstier, som det nu har- og disse havde ogsaa omtrent de samme grænser som nu; dog hørte dengang Skjold og det dertil annekterede Tysvær sogu. der nu ligger under Karmsund provsti, til Ryfylke provsti. og Malle sogu var da an- neks til Stavanger og hørte følgelig til Stavanger provsti Af foraudringer.. der i løbet af indeværende aarhundrede har fundet sted med hensyn til den geistlige inddeling, merkes: Res. 31 jan. 1820 angaaende Nes eller Flekkefjord og Hiterø sognes a(lskillelse henholdsvis fra Lund og Sogudal samt Heskestad sogns henlæggelse til Lund. res. 22 juni 1832 aug. sogneinddelingen i Haa prgd., res. 23 nov. 1839 aug. do. i Høiland, res. 1O okt. 1840 aug. do. i Haaland, res. 31 mai 1848 aug. oprettelse af Tys- vær prgd., res. 19 aug. 1848 aug. oprettelse af Hetla.ud prgd., res. 5 nov. 1852 aug. deling af Hele anneks under St1–and i Hele og Fossan, res. 21 nov. 1855 aug. oprettelse af Kopervik anuekssogn, res. 24 april 1858 aug. oprettelse af Sand prgd., res. 3 aug. ]859 aug. Skjold prgd.s henlægge1se fra Ryfylke til Karmsund provsti, res. 27 juni 1860 aug. deling af Stav- anger sognekald, res. 10 mai 1862 betræffende Bakke og Siredaleu preste- gjældes adskillelse fra Dalenes provsti samt Røldal sogns henlæggelse fra Ryfylke provsti til Hardanger og Voss provsti i Bergens stift, res. 14 marts 1864 angaaende oprettelsen af Høgsfjord prgd. res. 29 august 1877 angaaende do. af Riskekverven sogn, res. 19 okt. 1877 aug. do. af Er1jord sogn, res. 21 juli 1879 aug. do. af Haugesund prgd., res. 23 sept. 188O aug. do. af Sandues annekssogn, res. 1 okt. 1884 aug. do. af et nyt sogne- kald (St. Johanues) i Stavanger samt endelig res. 26 uovbr. 1887 aug. do. af Kopervik prgd. . I verdslig henseende udgjorde Rygjafylke i den senere middelalder kun ét syssel. I den tidligere del af det 16de aarhundrede var det for-W enet med Bergenhus len, men skiltes derfra og blev et særskilt len. Stavanger len, omkring 1569. Efter 1660 kom dette len til at udgjøre et af de da oprettede amter. Utsteiu klosters gods var derhos fra refor- mationen af en egen forlening. men solgtes fra kroneu i 1665. Amtet var i begyndelsen af det 16de aarhundrede delt i 3 fogderier, Dalene, Jæderen og Ryfylke (eller. so1u det da oftest kaldtes, Karmsund og Fjor- dene); senere sloges de to første sammen til et. I r-etslig henseende hørte landskabet i middelalderen til GulatingS– lageu. Rygjafylke sendte efter den ældre Gulatingslov til Gulating oprin- delig 102 nævndermæud, senere 60, efter Magnus Lagabøters landslov 30. Efter lagmandsembedernes oprettelse kom Rygiafylke og Egdafylke (de nuværende amter Lister og Mandal og Nedenes) til at udgjøre et lagmands- distrikt; dette var tilfældet allerede i 1223. Det særskilte lagting for dette distrikt var først paa Avaldsnes, hvor lagtiuget ialfald holdtes i 1322; tigt. naar P. Claussøn (s. 26l) i henhold til denne mening udstrækker (§CSR–B Rogn- la-11ds verdslige Fr-ænse til Tieruagel. eller til Sveeu sogns nordgræuse. ve(–n hørte ialfald 1570t1l lære skibredei øndhordland og har visselig altid i .verdslig hen- seende l1ørt dertil (med den ovenfor omtalte undtagelse af dets sy(lvestl1g-ste gaarder