Hopp til innhold

Side:Norges land og folk - Stavanger amt.djvu/89

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

82 XL Stavanger amt. gjennemsnitlige skattebyrde omtrent kr. 6,åo pr. l00 kr. skatbar ind- tægt. De sterkest beskattede bygder er Sogndal, Helleland, Ogne, K1ep, Hetland, Fossan, Aarda1, Hjelmeland, Fister, Tysvær og Skjold, samtlige med 9 å 12 kr. skat pr. 100 kr. indtægt. hvor- imod Lund, Heskestad, Egersund, Time, Gjesdal, Haaland, Strand. Saude, Avaldsnes„ Torvestad og Skaare havde en ringere skattebyrde end den gjennemsnitlige. Landkommunernes samlede g jældsb y1–de beløb sig ved u(lgan- gen af 1885 til kr. 248.16O, hvoraf kr. 174,2O0 egentlig 1aanegjæld og kr. 73,96O vedtagne, men endnu resterende jernbanebidrag. Sam- tidig opgives deres samlede formue til kr. 1,234,641. hvoraf kr. 72,ð01 i udestaaende kapitalen-, kr. 1.077,47O i faste eiendom1ne og kr. 84,670 i andre aktiver. Beløbet for de faste eiendomme fordeler sig igjen saaledes: Kommunelokaler kr. 8,200, kirker og kirkegaarde kr. 64],560, kirkegods kr. 18,800, andeli prestegaardsbygninger kr. 11,75O„ klokke1–gaarde kr. 38,000, skolehuse kr. 289,:.37O, lærer- jord kr. 17,640., fattiggaarde kr. 33,8O0 og andre faste eiendom1ne kr. 18,35O. Skolevæsen. I henseende til skolevæsen var amtets landdistrikt i l885 delt i 428 skolekredse med ialt 11,348 sko1epligtige bøn-11. hvoraf 9662 (88 pct.) undervisteS i faste skoler. Som regel er faStsko1en nu at betragte som eneraadende over hele Jæderen, Karin- øen og andre mere gunstig stillede distrikter. Derimod eri de fleste bygder i det indre Ryfylke samt i et par hei-reder i Dalene endnu omgangsskoler meget hyppig-e. Ialt fandtes der af Saadanne 12ð, hvoraf 23 i det sydlige og 102 i det nordlige fogden-i. Af de faste skoler holdtes 214 i skolehuSe, tilhørende skolevæsenet, og 8(v i leiede loka1er. Den lovbefalede skoletid udgjorde i 1niddeltal (30 dage for hvert “barn, af hvilke gjennemsnitlig 5,v dag eller 9,å pct. blev for- sømte. Merkelig nok er skolesøgningeu idetheletaget ikke Saa god i Jæderen og Daleues fogderi som i Ryfylke, hvor i flere bygden-, som f. eks. Fossan, Suledal, Vass m. fl., forsømmelserne ikke dreier sig om mere end 5 pct. I kredssko1ens frivillige undervisning deltog ialt 2814 eller omtrent Vi af samtlige l)ørn. I almuesko1ens tjeneste virkede ialt 217 lærere og 9 lærerinder. Den aarlige 1ære1–len var i Jæderen og Dalene gjennemsnitlig kr. 475 og i Ryfylke kr. 500, deri indbefattet værdieu af naturalydelser„ men ikke kirkesanger- indtægter eller statsbidrag i henhold til lov 19 juni 1878 § 3. Lavmaalet af len blev af a1ntSformandskabet i 1879 fastsat til kr. S ugentlig for lærere og kr. 5 ugentlig for lærerinder; kostholds- godtgjørelsen bestemtes samtidig til henholdsvis kr. 3.oo og kr. 2,4o pr. uge. Den sidstnævnte norm er lavere end ellers i stiftet, men paa den anden side antages det, at priserne paa de forskjellige livs- fornødenheder ogsaa er billigere. Herredskassernes kontante udgifter til det lavere almueskole- væsen var i aarene 1884–-86 følgende: