Næringsveie. 6 u kyst, navnlig i Haa1and. Skalotløg avles paa mange steder, navn- lig paa Karmøen og Sjernerøerne saavelsom paa strandstedet Ner- strand, af hvis strandsidderbefolkning den største del ligefra gammel tid har hentet sin væsentligste indtægt ved Salg af haveurter og grensager. Kaalrabidyrkningen har taget sig adskilligt op, især enkelte steder paa Jæderen, og kaal avles paa mange steder til salg, navnlig i stor udstrækning paa Kvitingsøerne. Ogsaa for frugttræ- avlingen frembyder flere egne i dette amt gunstige betingelser. Dyrkningen af bæ1–buske drives ogsaa i ikke ringe udstrækning i Hjelmeland, Jelse. paa Sjernerøerne og i Nerstrand, og betydelige 1nængder af bær fren1bydes herfra hver høst i Stavanger. Haver med større frugttrær, æb1er, pærer, blomn1er og kirsebær, findes i de fleste af Dalenes og Ryfylkes indre hei-reder, og frngtavlen omfattes her i regelen med interesse, –idet man dels fra planteskolerne kjeber unge trær til udplantning, dels forædler ved podning de mere naturlige sorter. Men skjønt amtets 1andhusho1dningsselskab har været virksomt for at opbjælpe denne bedrift, staar dog meget endnu tilbage at udrette, da flere af disse bygder frembyder fuldt saa hel-– dige Vilkaar med hensyn til varme og ly som andre “distrikter, hvor frugtavlen er bleven af stor vigtighed Endog valnødtræet giver paa Nerstrand hyppig moden frugt, og selv i en“ saa aaben bygd som Hjelme1andsvaa.gen skal det ikke være nogen Sjeldenhed at faa modne aprikoser. J agt har ingen væsentlig betydning som erhvervskilde, u1en drives derimod over saagodtsom det hele amt som en idræt, hvori ogsaa byernes befolkning deltager. Af madnyttigt vildt skydes hjort af og til i trakterne nordenfor Boknfjorden. Ren fældes Sjelden, og saagodtsom alt rensdyrkjød, der sælges i Stavang-er, kommer fra fjeldene inde paa Ha1–dangervidden. Haren findes i mængde endog i Stavangers omegn; paa enkelte eer, hvor den før ikke fandtes„ f. eks. Karmøen, er den i de senere aar udsat og har formeret sig sterkt. Den skydes i regelen uden l1und, dels paa spot-sne, dels ogsaa paa bar mark. Tllll’ sees sjelden, hvorimod der af aat-fugl om vinteren kommer temmelig store mængder tiltorvs dels fra det indre Ryfylke, dels ogsaa fra Gjesdal og Bjerkreim. Rypen er i de senere aar sterkt aftaget og fangsten ubetydelig mod før. Blandt de for amtet specielle fredningsbestemmelser kan merkes, at t-lur og aarhane er fredet fra 1 april til 15 august og hare fra 1 april til 1 september (resl. 5 april 1879), rype fra 1 april til l5 august (resl. 24 april 1883), raphøns er fuldstændig fredet indtil 1 januar ]892 (resl. 4 okt. 1881) og ligesaa edderfugl indtil udga11– gen af l896 (resl. 29 okt. 1886). I Nerstrand maa indtil 1januar 1892 hjort aldeles ikke fældes, og tiur, mi og aat-fugl kun i novem- ber maaned (resl. 2l okt. 1881). Af rovdyr er der i femaaret 1881–85 fældet og betalt præmie for ialt 3 bjørne, 1 ulv, 2 gan- per, 4 jerve, 820 ræve, 266 erne, 1142 hønsehøge og 157 hubroer. Isskur af betydning foregaar ikke. Nogle ishuse er dog an- lagte paa forskjellige steder, dels for ølbrygning (Tau brug), dels
