Side:Norges land og folk - Stavanger amt.djvu/74

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


- Næringsveie. 6 V 14,4.51 tonS, samtlige hjemmehørende i byerne. Som man Ser, er det navnlig –i disse, at skibsrederiet har betydning, og især tog det her et overmaade sterkt opsving i begyndelsen af syttiaarene. Men ogsaa for landdistrikterne er denne næringsvei af adskillig vigtighed, og navnlig har Ryfylke fogderi et ikke lidet antal smaafartøier, der tinder stadig sysselsættelse dels i den fragtfart af forskjellig art-, hvortil sildefiskerierne giver anledning, dels med at transportere brændeved og andre t-rævarer fra de indre bygder til byerne og Jæ-“ deren. I det sydlige fogden-i er det fornemmelig Sogndal og Høiland herreder, i det nordlige Jelse, Rennesø og Torvestad, i mindre grad Strand, Hjelmeland, Sand, Vikedal, Skjold og Avaldsnes, som skaffer sig indtægt af saadan fart. Af større skibe eies dB1“llll0d i land- (listriktet kun faa, i 1885 saaledes ialt ikke mere end 14 fartøier over 5O tons. Heller ikke har parti-ederi nu her længere nogen be- tydning. Under de gode skibsfartskonjunkturer i den første halvdel af syttiaa1–ene var det rigtignok i flere bygder ikke ualmindeligt, at bønder traadte ind i byernes rederiselskaber. og endnu er det vel en og anden„ der sidder igjen med de dengang erhvervede skil)sparter„ men de fleste har vistnok i de senere aar med tab trukket sig ud af disse forhold. Byernes skibSrederi vil blive nærmere omhandleti de specielle bybeskrivelser. –- Med hensyn til antallet af de ved søfart sysselsatte personer oplyser folketællingsopgaverne for 1875, at der dengang ialt fandtes i an1tet 434 skibsførere, 2–i2 jægteskip- pere og fragtemænd, 243 Styrmænd og 2180 matroser. Men disse tal omfatter kun dem, der paa tællingsdagen opholdt sig inden distrik- tet, derimod ikke de mange søfolk. som var fraværende paa reise. At det virkelige antal, naar disse l1lt3dl’Gg’IlGS, maa være fle1–dobbelt støn-e, fremgaar ogsaa deraf, at bemandingen af amtets fartøier er opgivet at udkræve i ]875 ca. 830O ogi 1885 ca. SO0O mand. Endel af disse kan vel komme fra andre distrikter, men til gjen- gjæld farer et stort antal søfolk fra amtet med Skibe, som hører hjemme enten i andre landsdele eller i udlandet Tidligere Var det ganske aln1indeligt, at unge mænd, navnlig fra den sydlige del af amtet, drog til At-endalskanten for at tage hyre; i de senere aar har det været sedvanligere at søge over til England eller Amerika„ - En gren af sønæringen, som i den sidste me11neSkealder har tabt meget af sin betydning er lodseriet„ som tidligere gav megen an- ledning til fortjeneSte, l)l. a. fordi fartøier, der kom sydfra og var bestemte for Bergen, i regelen søgte land under I(a1’lllØt:“ll for der at tage lods. Nutildags hænder dette forholdsvis sjelden, hvortil kommer, at ogsaa udvidelsen af den regelmæssige (la1npskibsfart har gjort behovet for lodse mindre. l 1S42 var der under de til amtet hørende lodsoldermandskaber ialt ikke mindre end:;82 lodsnummere: ved udgangen af 1868 var antallet gaaet ned til l3O„ og tor 1885 opgives kun 98 lodse, hvoraf M faste og G reservelo1lse. “ Binæringe1“. Blandt disse maa først og fremst n;evnes l1aandverk og husflid. Haandverksd1“iften er i re;;elen tilstræk- l’‘’““ tje-