Side:Norges land og folk - Stavanger amt.djvu/58

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


Næringsveie. å ] Dalene samt i Ryfylke fogderi Hø1e„ Strand, Sjernerø, Nerstrand, Vikedal, Skjold og Tysvær. Endnu noget bedre stillede er Fossan, Aardal, Fister, Hjelmeland og Saude, hvor vel naaleskoven er knap, men løvskoven overflødig. De tre endnu tilbagestaaende, indbyrdes sammenhængende hen-reder iindre Ryfylke, nemlig Jelse, Suledal og Sand, maa regnes til amtets egentlige skovbygder, en benævnelse, der dog maa forstaaes relativt og med beskedne fordringer. I for- hold til arealet er det lille Jelse herred, som for mere end en tre- djedel er skovbevokset, uden sammenligning det skovrigeste. – Af amtets samlede skovflade indtager naaleskoven omtrent Va., løvskoven 2Zs; i Jæderen og Dalenes fogderi er dog løvskoven endnu mere overveiende. Den uplantede naaleskov bestaar omtrent udelukkende af furu; grantrær findes kun enkeltvis, de fleste (nogle hundrede) i Suledal. Af løvtrær er birk og dernæst or almindeligst, men for- resten findes omtrent alle i landet vildtvoksende løvtræsorter, undtagen bøg. Egen har været sterkt efterstræbt saavel for tømmerets som for barkens skyld og er nu langtfra saa udbredt som forhen; da den imidlertid har en sterk rodskydningsevne, finder man endnu en mængde krybende egekrat endog i forøvrigt afskovede trakter. –- Hvad forbruget af trævirke angaar, udvises der en større Sparsomhed end i nogen anden egu af landet I de fleste hei-reder bruges torv som eneste eller hovedsageligt brændsel, og selv i distrikter, hvor skov findes, og ved almindelig benyttes som brænde, er forbruget me- get moderat; tynde topender, grene og affald udnyttes hertil. Som gjerdemateria1e benyttes i de afskovede egne saagodtsom udelukkende sten, og selv ved opførelsen og vedligeholdelsen af huse hersker stor økonomi. Ti-Ods dette er amtets skove, som ovenfor bemerket, ikke paa langt nær istand til at producere, hvad der forbruges af træ- virke *), og et ikke ubetydeligt kvantum, navnlig af skaaren 1ast, maa derfor indkjøbes fra andre kanter af landet Lidt faaes fra Bergens stift, noget ogsaa fra det Trondhje1nske; den ulige væsent- ligsteindførse1 finder dog sted østenfra, tidligere ikke saa lidet alle- rede fra Fedefjorden ved Flekkefjord, nu neppe synderligt fra noget distrikt vestenfor Mandal. Ogsaa fra udlandet har der, navnlig tid- ligere, været indført endel trævirke, især skibsmaterialier, pile- baand og bøgestav til tønder. Udførselen indskrænker sig til en del tønder som emballage om fiskevarer samt lidt ege- og birkebark; den ubetyde1ighed af skaarne bord, som danske fartøier undertiden 1nedtager paa hjemreisen til udfyldning af ladningen, bestaar i rege- len af tidligere indkjøbt østlandsk last. –- Skjønt amtet altsaa nu er fattigt paa skov„ gives der dog umiskjendelige beviser for, at det i fortiden har været dækket af store skove, endog lige ud til den ytterste hav- kyst. Næsten i hver torvmyr finder man nemlig, dels nær overfladen, dels dybere i myrmassen, en stor mængde trælevninger begravet, C) Ved forskjellige beregninger er de sagkyndige kommet til det resul- tat, at den aarlige tilvekst i amtets skove dækker omtrent 90 pCt. af landdistriktets behov, men intet af byernes . 4