Side:Norges land og folk - Stavanger amt.djvu/57

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


.50 XL Stavanger amt. havt Sin bopæl i amtet, og fra 14 okt. 1881l har samme selskab=1 underholdt en meieriskole ved Sandnes meieri. Et landhushold- ningsselskab har bestaaet i over 10O aar og arbeidet med veks- lende- he1d. Til dette selskab, som ved udgangen af l885 talte 10O betalende medlemmer, har der sluttet sig mindre landboforenin- ger i flere bygder, af hvilke dog, saavidt vides, nu alene foreningen- i Time er i virksomhed. Efter i11itiativ fra landhusholdningsselSka“ bets bestyrelse blev der i 1844 besluttet oprettet en landbrugsskole- for amtet, hvilken kom igang i februar I846 paa gaarden Austraat iHøiland. Denne læreanstalt„ som ifølge alle beretninger har stiftet meget gavn og navnlig bidraget væsentligt til Jæderens fl’6l1lgR1lg., vedblev paa samme sted og under samme bestyrer indtil l876, da den efter amtsformandskabets beslutning blev nedlagt. Aaret efter erhvervede amtet gaarden Tveit i Nerstrand, hvor skolen paany blev sat igang. Den underholdes med lige bidrag af Staten og amtskom-1 munen. Der har ialt været afholdt 27 kurser med tilsammen 255– elever, hvoraf 249 fra Stavanger amt. Sk0Vdriften er idetheletaget, naar amtet sammenlignes med andre landsdele, af overmaade liden betydning. Skjønt antagelig omtrent Ve af arealet ligger under trægrænsen, selv om denne ikke sættes høiere end 627 m. (2000‘), er neppe noget andet amti landet saa fattigt paa skov„ Finmarken maaske undtaget. Af de store skoVmaSser, som i en svunden tid dækkede støi-stedelen af di- striktet, staar nu kun ringe rester igjen, tilbagetrængte flere mileP fra den vestlige havkyst og ikke paa langt nær tilstrækkelige til at tilfredsstille amtets behov af t-rævirke; store vidder, som før var be- voksede, ligger som myr, lyngheder eller nøgen fjeldgrund. Amtets samlede skovareal andrager, naar man medregner myrstrækninger og træbare fjeldknauser i skoven og forøvrigt tæller alt, som findes af trævekst, paa ind1nark og udmark, selvsaaet og plantet, til 926 km2, hvoraf 146 km2 falder paa Jæderen og Dalenes og 780 km9 paa Ryfylke fogderi. Tænker man sig derimod træbestanden sammen- trængt til, hvad man almindeligvis kalder velskjøttet skov baade i henseende til tæthed og aldersklassernes fordeling, vilde den antage-W lig rummes paa 3 norske kvadratmile eller 383 km2. Med hensyn- til amtets forskjellige dele gjælder det som regel, at skovbestanden tiltager, efterhaanden som man fjerner sig fra havet. Ganske eller- ialfald saagodtsom afskovet er Jæderen og de vestlige strøg af Da- lene, de ytre øer, navnlig Boknøerne og Karmøen, tildels ogsaa Rennesø og Finnø. samt endelig Ryfylkes fastland vestenfor Førdes-– fjorden. Østenfor dette strøg kommer et helte af distrikter., som har- en mere eller mindre væsentlig del af, hvad de tiltrænger, især af løvskov, eller som tildels endog kan regnes at være til nødtørft selvhjulpne ogsaa med naaleskov. Aldeles selvhjulpet er intet her-V red i Jæderen og Dalenes fogderi; bedst stillet er Lund, som vel ikke har tilstrækkelig furuskov, men af løvskov endog noget tilsalgs- Til den samme klasse af overgangsdistrikter hører Bjerkreim i §