Næringsveie. 49 hønseavlen af ikke liden betydning i enkelte distrikter, navnlig Jæderen og enkelte af øerne, hvorfra der sælges et stort antal eg saavel til a1ntets byer som til Bergen og østlandet. – I samtlige amtets bygder giver fædriften et større eller mindre overskud til- salg. Hesteavlen er allerede ovenfor berørt. Flere bygder har hovedsagelig lagt an paa at opdrætte levende storfæ. Særlig gjæl- der dette enkelte hei-reder i Dalene og paa Ryfylkes fastland, som Sogndal, Lund, Tysvær og Skjold, hvorfra der aarlig sælges et stort- antal kreaturer, dels til estlandet, dels til Stavanger og Jæderen. I andre distrikter spiller melkeproduktionen en fremtrædende rolle, særlig i nærheden af byerne og tildels i de bygder, hvor der findes meierier. Af smør sælges adskilligt, mest fra de indre heri-eder, men ikke nok til forsyning af byerne, som kjøber meget “baade fra Han-danger og udlandet Fra de fleste herreder sælges et stort antal levende faar; de opkjebes om vaaren af kvæghandlere, drives derpaa i heiebeite og fet-es om høsten videre estover. Tildels har der ogsaa været eksporteret levende faar til England (i aarene I882–86 gjen- nemsn. ca. 2.5OO stkr. aarlig-), ligesom der i de senere aar sendes ikke ubetydelige mængder faarekjød i fersk tilstand til østlands- byerne En vigtig salgsartikel er ogsaa u1d, som. forsaavidt den ikke gaar til amtets væverier, i regelen afhændes i form af forskjel- lige slags husflidsprodukter. Om kvægl1oldet i ældre tider er oplysning for aaret l657 meddelt af dr. K Nielsen i Norsk Historisk Tidsskrift 3die bind, s. 385 o. flg. Det fremgaar heraf, at amtet paa den’tid, skjønt det stod meget tilbage for de østenfjeldske bygder, dog havde et i for- hold til folkemængden betydelig større kohold end i vore dage. Det samlede antal kjør var nemlig noget over 24,000. hvilket paa en befolkning af 25,000 mennesker giver næsten 1 ko pr. in(lb., medens forl1oldet i 1875, so111 ovenfor oplySt, alene var 673 pr. 100“O indb. Derimod synes man i Stavanger amt for 2O0 aar siden ikke at have havt megen brug for heste; thi af saadanne fandtes der ialt kun 9l3 eller en for hvert:27de menneske, mod en for hvert 9de individ i 1875. Dette er saameget merkeligere som landets hestehold i det hele dengang var adskillig større end nu, og finder rimeligvis sin forklaring deri. at søen for de fleste egne i dette distrikt frembød det bekvem1ncste ko1n1nunikations1niddel. Ogsaa faareholdet spillede dengang en beskeden rolle, idet amtet ikke havde mere end omtrent l7,200 faar, hvilket i sammenligning med indvaanertallet ikke er mere end Ve af antallet nutildags. Af gjeder fandtes derimod 5638, hvilket svarer til 226 pr. I000 indb., altsaa lidt flere end i 1875, men af svin kun ]72. Blandt offentlige foranstaltninger til landbrugets fremme maa nævnes, at der gjennem en lang række af aar„ fra 1862 af, for Statens regning har været stationeret stamhjorde af thelemarkskjør og cheviotfaar paa Utstein kloster, hvilke imid- lertid i den sidste tid er solgte til klosterets nuværende eier. Fra 1881 af har en af »Selskabet for Norges vel’s« meierimestere Norges land og folk. XI. “ 4
