Side:Norges land og folk - Stavanger amt.djvu/55

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


l48 XL Stavanger amt. C 226O. De mest fremtrædende heri-eder er Gjesdal, Bjerkreim og Aar- dal, dernæst Helleland, Time. Hjelmeland, FiSter og Sjernerø. Grunden til denne store faat-ebestand er vistnok for en væsentlig del at søge i det milde vinterklima, som idetmindste over store dele af amtet tillader dyrene at søge sin næring ude en længere tid af aaret end paa andre steder. Men denne fordel har været l1ensynsløst ud- nyttet til at anlægge overdrevne besætninger, som man omtrent gan- ske har overladt til sig selv den hele vinter. Følgen har man seet i den store ødelæggelse, som skabsyge, vattersot og andre sygdomme har anrettet i de af hunger afkræftede faareflokke, og Som for skab- sygens vedkommende i sin tid gik saa vidt, at det ved lov af 15 Sept. 1851 blev meddelt autoriteterne bemyndigelse til at træffe ekstra- ordinære forholdsregler til sygdo1nmens stansning. Enkelte bygder, navnlig Gjesdal og Kvitingsøerne, har dog altid udmerket sig ved sit gode faarestel, ligesom ogsaa idethele forholdet har været bedre i de indre bygder end ude ved kysten I den senere tid, navnlig i de sidste 15–2O aat-, er det bleven mere almindeligt at vise ogsaa smaafæet noget større omhu, men stellet lader dog flereSteds endnu adskilligt tilbage at ønske. Dels paa grund af sommerhavnenes util- strækkelighed, dels ogsaa fordi beitningen paa de lavtliggende græs- gange har været anseet skadelig, har det i de sidste 5O aar været sedvanligt om sommeren at sende faarene i »l1eiebeitec. Det syd- lige fogderi benytter hertil de dels i Stavanger, dels i Lister og Mandals og Nedenes amter liggende ljeldstrækninger mellem Bjerk- reims og Fossans bygder paa den ene side og Siredalen og Sæters- dalen paa den anden; fra Ryfylkes øer drives faarene i regelen til Aar-dal eller Saude, tildels ogsaa til Sand, Vikedal eller Etne. Paa grund af den tiltagende faaremængde er imidlertid disse beiter sta- dig gaaede tilbage. Amtets faat-erace er neppe den i landet oprin- delige, men har vistnok allerede fra ældre tider været gjennemkryd- set af fremmed blod, skotSk, engelsk og portugisisk; det korthalede faar er idetmindste nu aldrig at se. Efterat der i 1862 blev op- rettet en stamhjord af cheviotfaar paa Utstein kloster, har afkom af denne race fundet megen udbredelse Antallet af gjeder var ved sidste tælling i det sydlige fogderi 143, i det nordlige 248 og i am- tet overhovedet 204 pr. 1000 indb., hvilket som gjennemsnit er noget flere end i Søndre Bergenhus, men færre end i de øvrige distrikter vesten- og nordenfjelds. De holdes navnlig i de bygder, som støder til amtets østgrænse, altsaa Lund, Heskestad, Bjerkreim„ Fossan, Aardal, Hjelmeland og Suledal, tildels ogsaa i Vikedal og Skjold; derimod mangler de saavel paa Jæderen som paa øerne. Som andet- steds i landet blev gjedeholdet sterkt reduce1–et i tiaaret 1865–75. Denne indskrænkning er vistnok ogsaa bleven fortsat efter 1875, maaske med undtagelse af de allersidste aar, da den mening synes at have fundet adskillig udbredelse, at dette husdyr dog gjør større nytte end skade. Svineholdet er meget mindre end almindeligt i landets bygder (43 pr. 1000 indb. mod 66). Forbruget af flesk er ubetydeligt, og paa avl til Salg lægges der ingen vind. Derimod er