Side:Norges land og folk - Stavanger amt.djvu/59

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


ä:2 O XI Stavanger tl1ilfi. mest af furn. tildels ogsaa eg og andre træsorter, forholdsvis sjelden stammer eller rodvælter. men desto hyppige1–c rødder med fuldt rod- net i naturlig stilling Og med en kort Stubbe af almindelig hugst høide pegende ret i veiret. De isole1–ede skovflekker og løvtrækrat, som forekommer hist og her midt i ellers afskovede strøg, kan heller ikke tilfredsstillende forklares uden som de sidste forsvindende resten- af tidligere mere udbredte sammenhængende skovstrækninger. Naar og hvorledes disse er blevne tilintetgjorte. er det nu umuligt at faa rede paa. At Sk0Vl)l’il.lld har været me(lvirkende, er neppe tvilso1ni, da man paa flere steder, navnlig paa Karmøen, finder en mængde vel konserverede trækul i torvmyrerne. Den, som det synes. inden distriktet for tiden almindelige og tillige af anseede fO1’SIlllælld antagne mening er, at ødelæggelsen direkte eller indirekte maa regnes for menneSkeverk, udført lidt efter lidt gjennem aarhundreder paa sed- vanlig maade ved økse, ild og beitniug med havnefæ, og lettet ved et for skovens reproduktion mindre gunStigt, vindhaardt klima. Selv i de nu mest afskovede distrikter, saasom paa Karmøen og JæIIt3l’t’ll, paastaar man, at det ikke kan være saa overvættes længe. siden der fandtes endog tøm1nertrær af furu. Paa flere gaarde i disse egne vil man ligeindtil den sidste tid have kunnet paavise bygningen opførte af tømmer. –der er hugget i nærheden, og paa den saakaldte Skogsende i Klep skal man endnu for 50 aar siden have seet stub- berne paa marl(en efter de sidste tømmerfuruer. Deslige sagn er dog i regelen lidet at stole paa, og naar alt kommer til alt, turde det være et spørgsmaal. om ikke ialfald Jæderen og Karmøen har været skovbare allerede i begyndelsen af den historiske tid. Hvorom alting er, saameget er vist, at den rest af naaleskov, som endnu findes i amtet, bliver stadig mindre„ da gjenveksten ikke formaar at opveie, hvad der afvirkes. Løvskoven har paa grund af sin sterke rodskyd- ningsevne en større modstandskraft, og i flere bygder-, f. eks. H jel1nelan1–l, Fister, Sjernerø og Nei-strand, paastaaes det endog, at birkeskovens Veksterlighed i den sidste 1nenneskeal(ler er bleven betydelig forøget derved, at den stadig holdes under øksen og hugges„ saasnart som den er brugelig til brændeved. I andre egne af a1ntet er derimod ogsaa denne del a’f t1–ævegetationen i 1nerkba1– tilbagegang, og- i det store og hele er det vistnok neppe tvilsomt, at ogsaa amtets løv- skovmasse for hvert aar bliver mi11dre. – De sedvanlige sortimenter, der hugges i furuskoven, er sagtømmer af 2,s m. længde, byg11ings- tømmer af 5 m. længde og den saakaldte jæderlast. 4,7–9,4l11., l3–l8 cm. top, bestemt dels for a1nte1s skovløse bygder. hvor man i almindelighed bruger meget sn1ekre materialier, dels til opskjæring som tøndestav, hvis anvendelse til tøndearbeide i flere herreder, navnlig Lund„ Jelse og Sand, er en vigtig husflid. Skibstemn1er, som tidligere var meget efte1“spnrgt og betaltes høit, har derimod i de senere aar været lidet afsætteligt. Løvskoven afgiver hovedsage- lig brændeVed, fornemmelig til byernes forsyning; bark og næver er dog ogsaa værdifulde produkter. I enkelte bygder. f. eks. Lund, Høle, Fossan og Strand, foregaar nogen tilvirkning, tildels fabrik-